Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 1684. 20./30. Maj. Nr. 11,
vig-Lyneborg maatte ogsaa love ikke paa nogen Maade at blande sig i
den gottorpske Sag og Kvarierpengesagen imod Kongen 1.
Det brunsvig-lyneborgske Forslag maalte nalurligvis tiltale den
danske Regering, da et Angreb paa de svenske Besiddelser i Tyskland
gav større Udsigt Ul Fordele for Danmark end et Angreb paa Brunsvig-
Lyneborg, men belært af Erfaringen modtog man dog foreløbig de bruns
vig-lyneborgske Meddelelser med en vis Skepsis og Forsigtighed. Man
var heller ikke sikker paa, at Frankrig vilde billige det nye Forslag, og
ansaa det derfor for heldigt allerede na at sondere Slemningen i Frank
rig for en Opgivelse af de krigerske Planer mod Brunsvig-Lyneborg og for
et eventuelt Angreb paa Sverrig i Forening med Brunsvig-Lyneborg. Da
Meyercrone lige havde indberetlet, al Croissy havde udtalt sig mindre
gunstigt mod Sverrig, fik han Ordre til ved Lejlighed at bestyrke Croissy
heri og gøre ham opmærksom paa, al Sverrig stadig tænkie paa at
sende Tropper til Tyskland og i Nederlandene arbejdede slærkt mod
Frankrig. Christian V lod nu sin Armé rykke sammen for med det gode
eller med Magi al bringe Brunsvig-Lyneborg til Fornuft, og han ven
tede, at Brunsvig-Lyneborg tilsidst vilde give efter. Det havde allerede
sonderet ham om en Genopiagelse af Forhandlingerne fra forrige Åar.
Christian V haabede, al Frankrig ikke havde noget imod, at man med
det gode søgte at bringe Brunsvig-Lyneborg over paa sin Side, da et
Angreb altid var usikkert og let kunde blive langvarigt, fordi Brunsvig-
Lyneborg vilde faa Hjælp af Kursachsen, Hessen-Kassel og formodentlig
ogsaa af Sverrig. Da man vanskeligi vilde kunne hindre den svenske
Troppetransport baade i Østersøen og Veslersøen, vilde det have stor Be
lydning at drage Brunsvig-Lyneborg bort fra Sverrig. Naar Sagen var
i Orden med Brunsvig-Lyneborg, haabede Christian V, at Frankrig vilde
hjælpe ham mod Sverrig, og Meyercrone skulde førestille Croissy, at det
ogsaa for Frankrig seiv vilde være gavnligt, at de Allierede bemægtigede
sig de svenske Besiddelser i Tyskland 2.
Efter at Wackerbart, der efter Modtagelsen af det danske Svar var
refst til Burgdorf til en ny Konference med de brunsvig-lyneborgske Her
tuger og Grote, her havde faaet nærmere Instruks og var vendt tilbage
til Rensborg, holdtes et nyt Konsejlsmøde 8. Juni. Wackerbart meddelte,
at Brunsvig-Lyneborg ikke vilde forelage sig noget mod Frankrig, men
vilde give sin Gesandt i Regensburg Ordre til al aniage og stemme for
Stilstanden paa Grundlag af Status quo. De brunsvig-lyneborgske Her
tuger vilde ogsaa forpligte sig til ikke at blande sig i den gottorpske
Sag, men bad dog Kongen om med Hensyn til Holsten at lage Hensyn
til Riget. De holdt fast ved Planen mod Sverrig, men var bange for, at
1 Jessens Konceptoptegn. om Konsejlsmøde! 2ih 1684 (Gehejmekonsejlets
Arkiv). Rei. fra A. W. Haxthausen 10/b, 20/& 1684 (Brunsvig-Lyneborg B).
2 Chr. Vt. Meyercrone 28/s, 8/e, 12/e 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
