Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 1684. 20./30. Maj. Nr. 11.
Men naar ikke mere kunde opnaas, var Hovedformaalel for Kongen at bringe
begge Fgrstendømmer i sin Besiddelse alene og faa Hertugen som en i
Hjærtet af Kongens Siater siddende Fjende fjærnet. Saalænge Krigen
varede, maalte Brandenborg og Brunsvig-Lgneborg yde Danmark nogen
Hjælp med Kavalleri og Infanteri uden Betaling. Det maatte i Traktaten
bestemt fastslaas, at ingen af Parterne uden de andres Samtykke maatte
indlade sig i nogensomhelst Forhandling med Fjenden; hvis en af dem
gjorde det, skulde han erklæres for offentlig Fjende af de andre to. Man
maalte se at faa Frankrig til at slette Foretagendel, i alt Fald til at af
holde Nederlandene fra al yde Sverrig Hjælp.
Meyercrone i Paris, der, som nævnt, allerede tidligere havde faaet
Meddelelse om, ai Wackerbart havde stillet Forslag, der syntes at mulig
gøre en Overenskomsl med Brunsvig-Lyneborg, som kunde være tilfreds
stillende baade for Frankrig og Danmark, fik nu Ordre til at meddele
Croissy, at Kongen paa Kurfyrstens Anmodning havde sendt Ehrenschild
til Berlin til en fortrolig Forhandling med Brunsvig-Lyneborg, da det
ellers kunde befrygtes, at der slultedes en ensidig Overenskomsl mellem
Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg. Kongen kunde endnu ikke sige
noget bestemt om, hvad Brunsvig-Lyneborg vilde foreslaa, fer han fik
Indberetning fra Ehrenschild, men da Stilstanden i Rigel ikke var sluttet
endnu og del desuden kunde befrygtes, at Kejseren og de med ham as
socierede Magter igen bred Stilstanden, saasnart Kejseren havde faaet
Fred med Tyrkerne, vilde del være en stor Fordel for Frankrig i Forvejen
al drage Brunsvig-Lyneborg bort fra Modpartiet. Brunsvig-Lyneborg
havde allerede tidligere erklæret at ville antage Stilstanden i Riget paa
de af Frankrig opstillede Betingelser, og hvis man nu blev enig, vilde
det endog gaa videre og gaa med til et Angreb paa Sverrig. Meyercrone
skulde se at udforske, hvad Frankrig vilde, og sige til Croissy, at skent
Christian V havde al Grund til at reflektere paa de brunsvig-lyneborgske
Tilbud, vilde han dog inlet gøre aden Kongen af Frankrigs Deltagelse
og Samtykke 1.
Ehrenschild kom til Berlin 15. Juni og havde straks en Konference
med de kurfyrslelige Minisire Meinders og Fuchs, der forsikrede, al det
var Kurfyrstens alvorlige Mening at slutte en Overenskomsl med Dan
mark og Brunsvig-Lyneborg, kun var han noget i Tvivl om, hvornaar
man skulde meddele Frankrig det. De mente, ai man ikke skulde med
dele Rébenac noget, fer man var helt enig, hvis man da ikke ved det
danske Hof allerede havde givet Villars nogen Meddelelse om de bruns
vig-lyneborgske Forslag. Ehrenschild mente dog, at det vilde være be
iænkeligt at vente saa længe med at give Rébenac Meddelelse, da det let
kunde give Frankrig Anledning til Mistanke. I en Audiens, som Ehren
schild 17. Juni havde hos Kurfyrsten i Potsdam, holdt denne ogsaa paa,
1 Chr. Vt. Meyercrone 12/« 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
