Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 243
at man foreløbig ikke skulde meddele Frankrig nogel, da del kunde be
fnjgles, al Ludvig XIV ikke vilde billige Angrebei paa Sverrig, men seiv
om Frankrig ikke billigede Planen, burde man alligevel udføre den. Man
maatte se at faa Hessen-Kassel med, hvortil der var godt Haab, og kunde
saa danne et tredje Parti i Rigel,der kunde stille en 60,000 Md.og sætte
en Grænse for Frankrigs Magi og Overgreb, dog vilde del være nødvendigl
at tage nogel Hensgn til Frankrig, saalænge Krigen mod Sverrig varede.
hurfyrsten mente, at Angrebei paa de svenske Besiddelser i Tyskland
burde opsælies til Efleraaret, da Sverrig saa ikke kunde faa Tid til at
sætte Tropper over til Tyskland 1.
Den 19. Juni holdles den første Konference mellem Ehrenschild og
Gabel og Meinders og Fuchs. De Danske erklærede her, at Forslaget om
et Angreb paa de svenske Besiddelser i Tyskland ikke skrev sig fra Dan
mark, men var fremsat af Wackerbarl. Begge Parter var enige om, at
man ikke kunde finde kraftigere Støtte hos nogen end hos Frankrig, og
de Danske meddelte, at Meyercrone allerede havde faaet Ordre til at son
dere Frankrig. Christian V ansaa det for bedst, al Kurfyrsten angreb
Pommern og Brunsvig-Lyneborg Bremen og Verden. Danmark vilde med
sin Flaade forhindre Overførsel af svenske Tropper til Tyskland og true
Nederlandene, hvis de vilde blande sig i Striden. Meinders og Fuchs
mente dog, at del vilde gøre større Virkning, hvis alle tre Maqter straks
gik til Aktion.
Den næste Dag holdles en Konference med Otto Grote. Denne er
klærede, at Brunsvig-Lyneborg paa Rigsdagen i Regensburg vilde slutte
sig til Danmark og Brandenborg i Spørgsmaalet om Slilstand mellem
Rigel og Jrankng. Naar de Danske erklærede sig paa Wackerbarts
Forslag til det danske Hof, vilde han ogsaa erklære sig. Man var alle
enige om, ai Sverrig skulde fordrives fra Tyskland, og al man skulde
søge al opnaa Frankrigs Støtte for det Tilfælde, at Nederlandene eller
andre vilde hjælpe Sverrig, dog ønskede Grote, al man straks skulde
overveje, hvad der skulde gøres, hvis Frankrig ikke vilde hjælpe dem
T-Z “ ™d°9 m°dsatte Sig Planen• Grote ™nte% at man i saa
hlfælde ikke burde opgive denne, men søge Støtte hos andre. Hertil
svarede de Danske og Brandenborgerne kan, at de ikke var instruerede
angaaende delte Punkt, da der ingen Grund var til al tro at Frankrig
vilde modsætte sig Planen. Grote holdt paa, at man foreløbig ikke skulde
meddele Rébenac noget.
Ien ny Konference 21. Juni kom man til det vanskelige Punkt De
lingen af de svenske Provinser i Tyskland. De Danske forlangte: 1. Halv
delen af Bremen og Verden. 2. Wismar med Pertinentier. 3. Stralsund
og Rugen. 4, Brunsvig-Lyneborg maatte ikke blande sig i den goltorpske
ag eer 1 den nedersachsiske Kvarterpengesag og maatte ikke udvide
1 Rei. fra Ehrenschild 18/« 1684 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
