Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11, 1684. 20./30. Maj. 245
de danske Ministre. Christian V havde tidligere meddell Wackerbarl sine
Ultimata, og kunde Brunsvig-Lgneborg ikke gaa ind paa Kongens rime
lige Belingelser, maalle det foreslaaede saa nyttige Værk strande, da Kon
gen ikke kunde finde nogen Fordel eller Sikkerhed ved de af Brunsvig-
Lgneborg stillede Forslag. Hertugen af Gotlorp vilde derved ogsaa faa
mere end han tabte, eftersom Indtcegterne af Grevskaberne beløb sig til
mere end Indlæglernc af hans Del af Slesvig 1.
Efler Modtagelsen af Ehrenschilds Relation af 18. Juni gav Chri
stian V ham og Gabel Ordre til al meddele Kurfgrsten, at Kongen alle
rede havde givel Megercrone Ordre til al sondere Frankrig og havde talt
Hl Villars om Sagen, hvorfor han ansaa del for heldigsl i Tide at give
Rébenac Meddelelse om Forhandlingerne, da han jo sikkert fik noget at
vide derom fra Paris. Skjulte man Forhandlingerne for ham, vilde han
maaske senere blive lilbøjelig til at modarbejde Sagen. Dannelsen af et
tredje Parti i Riget fandt Kongen meget betænkelig, og de skulde med
god Manér afslaa del, da del let kunde fornærme Frankrig, hvis Støtte
dog var nødvendig for at hævde de Erobringer, man maalle gøre fra
Sverrig. Fremfor alt maalle man ved de nuværende Forhandlinger und
gaa at give Frankrig Anledning til Mistanke eller Misfornøjelse 2. Efler
al have faaet Indberetning om de første Forhandlinger med Grole og
Brandenborgerne, der visle, al man ikke vilde kunne formaa Kurfgrsten
Hl ai ovei lade Danmark Slralsund og Rugen eller faa Brunsvig-Lyne
borg til at opgive hele Bremen og Verden, gav Christian V Ehrenschild
og Gabel Oidre til straks at komme frem med deres Ultimata, men sam
tidig ei klæie, at de saa heller ikke vilde slaa mere af, men hellere vilde
lade hele Sagen strande. Hertugen af Gotlorp skulde afstaa hele sin Del
af Slesvig og Holsten, da Kongen ellers ikke vilde indlade sig paa en
saa farlig og vidlløftig Krig. Kongen kunde gaa ind paa at overlade
Wismar Hl Meklenborg, men maatte have el passende Vederlag derfor 3.
Imidlerlid havde Fuchs aflagt Berelning for Kurfgrsten i Polsdam
om de hidlil førte Forhandlinger. Kurfgrsten erklærede, at alle tre Parter
var lige interesserede i Sagen og at han ikke forlangte noget Prærogaliv
for sig. Saar han fik Pommern og Rugen og Brunsvig-Lgneborg hele
Bremen og Verden, var det kun rimeligt, at Danmark ogsaa fik en pas
sende Satisfaktion, men han havde med Forundring set, at Tilbuddet om
hele Slesvig og den bedste Del af Holsten var blevet forkaslet af de
Danske, og at disse betragtede Kongens Besiddelse af Slesvig som en af
gjorl Sag, som ingen kunde blande sig i. Han vidste nok, at Kongen
havde krævet Suverænileten over Slesvig, men han vidste ikke, at han
1 Chr. V t. Ehrenschild og Gabel "/« 1684 (med Afskrift af Protokollen
over Forhandlingen med Wackerbart) (Geh. Reg,). 2 Chr. V t. Ehrenschild
og Gabel 21 6 1684 (Geh. Reg.), 3 Chr. Vt. Ehrenschild og Gabel 27/e 1684
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
