Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj. 247
at Danmark allerede havde hele Slesvig og Holsten, medens Hertugen
Intel havde. Hertugen maalle være glad, fordi de vilde skaffe ham
en Stat.
Der fandl derefter en Konference Sted 26. Juni mellem Ehrenschild,
Gabel, Meinders og Fuchs. De to sidste meddelte, at efler Kurfyrslens
Mening skulde Christian V have hele Slesvig og Holsten, men naar han
fik det, fik Brandenborgs og Brunsvig-Lyneborgs Garanti derfor og fik
Hertugen fjærnet, ansaa Kurfyrslen det ogsaa for et passende Ækviva
lenl. Danmark maatte saa overlade Hertugen Oldenborg, Delmenhorst
og Jever, saaledes at Kurfyrslen tilfredsstillede Anhalt for Jever. For
Elbtolden vilde man give Kongen 200,000 Rdlr., ligesorn man vilde yde
ham en vis Hjælp i Skaane. De Danske vilde dog foreløbig ikke gaa
ind paa disse Betingelser. De forlangte igen Stralsund og Rugen eller
andre Fordele. Skulde Danmark afslaa Grevskaberne, maatte det i Ste
det have Halvdelen af Bremen og Verden, eller ogsaa skulde Danmark
beholde Grevskaberne og Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg hell over
tage Tilfredsslillelsen af Hertugen af Gottorp. Jever kunde ikke skilles
fra Grevskaberne, og 200,000 Rdlr. for Elbtolden var for lidt. Forhand
lingerne gik dermed foreløbig i Staa, da Grote erklærede, al han ikke
var forsynet med Fuldmagt, men vilde sende en Kurér hjem for at ind
henle nærmere Ordre 1.
Christian V mente, at Sagen nu nok vilde gaa i Orden, hvis det da
i det hele laget var Brunsvig Lyneborgs Alvor, da de brandenborgske
Forslag ikke afveg ret megel fra hans Ultimata og han ikke kunde
tænke, at nogen vilde nægte ham Wismar med Pertinentier, da det var
del enesle, han fik af Sverrigs tyske Besiddelser. Han vilde dog i Trak
taten have optaget en Bestemmelse om, at Hertugen af Gottorp inden 4
Uger skulde antage de tilbudte Betingelser. Gjorde han ikke det, skulde
Christian V være berettiget til at sætte sig i Besiddelse af hans holstenske
Lande. Skønt Kongen kunde have god Grund til al beholde Jever, vilde
han dog ikke lade Sagen strande herpaa, men det var en Beiingelse, at
Brandenborg saa stillede Anhalt tilfreds derfor, og at baade Branden
borg og Brunsvig-Lyneborg lagde noget klækkeligl til Grevskaberne, saa
Hertugen af Gottorp fik fuld Erstatning. Hvis det var Meningen, at
Kongen for de 200,000 Rdlr. skulde give fuldslændig Åfkald paa Elbtol
den, skulde Ehrenschild og Gabel slel ikke indlade sig paa den Sag; men
skulde de kun betragtes som el Afdrag paa Kongens Fordring hos Riget,
maatte de slutte en Overenskomst derom. Hjælpen i Skaane skulde de
se at faa drevet saa højt op som muligt2.
Imidlerlid havde Grote faaet den venlede Fuldmagt for ham og den
brunsvig-lyneborgske Gesandt i Berlin Oberg. Den 6. Juli fandt en al
1 Rei. fra Ehrenschild og Gabel 35/8 1684. Urk. u. Actenst. XIX. 672 ff.
Chr. V. t. Ehrenschild og Gabel 29/a 1684 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
