Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Nr. 11. 1684. 20./30. Maj.
derfor forelebig opgive det af ham først stillede Forslag og gaa ind paa
en Forhandling om en Overenskomst angaaende Angrebet paa. de svenske
Besiddelser i Tyskland, dog gjorde han den udtrykkelige Reservation, al
Danmark ikke vilde forpligte sig til nogen Aktion aden Frankrigs Billi
gelse og Hjælp. Meinders opsatle derefler et Udkast til Koncerten om
Angrebet paa de svenske Besiddelser i Tyskland. Danmark skulde her
efter straks udrusle sin Flaade, forhindre svensk Troppeoverførsel til
Tyskland, deltage i Blokeringen af Wismar med Flaaden og ogsaa i An
grebet paa Fæslningen til Lands. Operationerne skulde begynde allerede
i Sept., og man skulde gøre alt muligt for at vinde Frankrigs Billigelse
og Støtte til Vcerkets Udførelse. Brandenborg skulde have Forpommern
med Rugen og Øen Walfisch ved Wismar, Brunsvig-Lyneborg hele Bre
men og Verden, Danmark Slesvig og Holsten med Undtagelse af de fire
mellem Trave og Alster liggende Amter Reinbeck, Trillau, Steinhorst og
Tremsbuttel og Byen Oldeslo. Wismars Fæslningsværker skulde raseres
og Byen tillige med Amterne Poel og Neuencloster overdrages til Meklen
borg mod. et Ækvivalent. Danmark, Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg
skulde i Forening give Hertugen af Gottorp et Ækvivalent, saa han dér
kunde føre en fyrstelig Tilværelse, og dette skulde garanieres af alle tre
Magter1.
Christian 7 var ikke helt tilfreds med Ahlefeldts noget kølige Hold
ning i Itzehoe. I sit Svar paa Ahlefeldts Relation af 21. Aug. udtalte
han ganske vist, at han efter nærmere Overvejelse af Sagen fremdeles
maatte anse det for megel farligt for ham ai indlade sig paa noget uden
Frankrigs Hjælp og gode Vilje. Meyercrone havde derfor ogsaa faael
Ordre til af al Magt at støtte Brandenborgs og Brunsvig-Lyneborgs Ge
sandter i Paris i deres Bestræbelser for al faa Frankrig til al billige
Angrebet paa Sverrig, i alt Fald forhindre Nederlandene i al blande sig
i Sagen, hvorpaa i T irkeligheden det hele beroede. Da det imidlertid
efter Stilsiandens Slutning var meget usikkert, hvorledes Frankrig vilde
stille sig, vilde det være meget heldigt, om Brunsvig-Lyneborg, som Grole
havde antydet, gennem Prinsen af Oranien kunde faa Generalstalerne
til at afgive en Erklæring om, at de ikke vilde blande sig i Sagen. I saa
Fald vilde Kongen gaa med uden at vente paa Frankrigs Resolution.
Han vilde ogsaa berohge Generalstalerne fuldstændigt med Hensyn til
Handelen i Østersøen og afgive en Deklaration om, at han inlet forlangte
af de svenske Besiddelser i Tyskland, men kun havde del Formaal al
faa Sverrig boi l fra Tyskland og komme ud af de besværlige Stridig
heder med Hertugen af Gottorp. Danmark vilde derfor heller ikke fore
tage sig noget mod Sverrig i Skaane eller andensteds, medmindre Sverrig
angreb Danmark eller sendte Tropper til Tyskland. Det heldigste vilde
Rei. fra Fr. Ahlefeldt 27s 1684 (Brandenborg B). Meinders’s Udkast til
Koncerten (med Kongens Bemærkninger dertil % 1684) (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
