Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 297
17.
1684. 5./15. Sept. (Haag). Handels- og Toldtraktat mellem
Kong Christian V af Danmark-Norge og Generalstaterne i
de forenede Nederlande. — Ikke ratificeret.
O: Original paa Papir, underskrevet af den danske Ambassadør
Baron Jens Juel og 6 nederlandske Deputerede, med 7 Segl i rødt
Lak og Generalstaternes Segl over Seglsnoren.
Efter at Nederlandene i 1678 aden Hensyn til deres Allierede havde
sluttet Fred med Frankrig, var Forholdet mellem Danmark og Neder
landene blevel ret koligl, og det blev ikke bedre ved, at Nederlandene
ikke gjorde Mine til at betale de Subsidier, som de resterede med fra
Krigens Tid, og endnu mindre den Sam, som de skyldte efter den franske
Arbitragedom af 1671. I Maj 1681 lod Generalstaterne dog den danske
Gesandt i Haag forstaa, ai man gerne saa det gamle Venskab mellem de
to Lande befæstel og de mellem dem værende Stridigheder bilagle. Chri
stian 1 ei klærede sig ogsaa villig til Forhandling, hvis del virkelig var
Generalstaternes Alvor, men disse maatte give deres Resident i København
Moering tilstrækkelig Fuldmagt til at forhandle om de danske Fordringer
paa Nederlandene og om en Fornyelse af Traktaten i Kristianopel, der
udløb 1685. Der kom ogsaa Forhandlinger i Gang, men de gik rneget
langsomt. Generalstaterne mente ikke at være forpliglede til at betale
Subsidier efter Udgangen af 1676, da de havde meddelt deres Allierede,
al de ikke kunde betale længere, og de vilde heller ikke høre noget om
at betale den efter Arbitragedommen skyldige Sum. Da Nederlandene
30. Sept. 1681 havde sluttet Associationstraktaten med Sverrig, foreslog
de ogsaa Danmark et nærmere Forbund til Opretholdelse af Fredene i
Manster og Nimwegen, ei Forbund, som det var sikkert al Sverrig ogsaa
vilde slutte sig til; at Torbundei mellem Nederlandene og Sverrig allerede
var sluttet, holdl man foreløbig skjult.
I Danmark synes man at have valdet lidt, om man skulde slutte sig
til Frankrig eller til Nederlandene. Saafremt Danmark skulde slutte sig
til Nederlandene, maatte det have Sikkerhed for, at disse vilde betale ’i
all Fald en betydelig Del af de Summer, som de skyldte, og gaa ind paa
saadanne Ændringer i Kristianopeltraktaten, at de Toldbesvigelser, der
hidtil havde fundei Sted i Øresund og i Norge, kunde blive forhindrede.
Sog le af Kongens mest belroede Raadgivere afgav 28. Okt. 1681 en Be
tænkning herom og senere, 6. Nov. 1681, en Betænkning om hele den
politiske Situation. De tilraadede heri at fortsætte Forhandlingerne baade
med Frankrig og med Nederlandene og Kejseren for at se, hvad der
kunde opnaas begge Steder. Den danske Gesandt i Nederlandene Simon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
