Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
Størstedelen af den danske Handel, og dette vikle let kunne risikeres, hvis
det ikke, inden Krislianopeltraktalen af 13. Aug. 1645 udløb næste Aar,
Igkkedes at blive enig enten om en Forlængelse af denne eller om en ny
Traktat til Afløsning af den. Man ønskede ogsaa stærkt fra dansk Side,
at der blev truffet Foranslaltninger til al hindre de nederlandske Skip
peres Toldbedragerier i Sundet, ligesom til at hindre, at Nederlænderne
ved at bygge deres Skibe paa en anden Maade unddrog sig for at betale
en betydelig Del af Trælasttolden i Norge, da den danske Krones Told
indlægler formindskedes stærkt derved.
Ållerede da Spørgsmaalet om Prins Georgs Giftermaal med den en
gelske Prinsesse Anna kom frem i Marts 1683 og der i den Anledning
blev Tale om Afslutning af en Handelstraktat med England, havde Jens
Juel, Michael Wibe, Overrentemester Peter Brandt og Oversekretær Jessen
faaet Ordre til at overveje, hvorledes Uligheden mellem Englænderne og
Nederlænderne med Hensyn til Skibsmaalingen, Trælasthandelen i Norge
og Handelen i det hete iagei bedst kunde afhjælpes. Uligheden skrev sig
fra, at Englænderne byggede deres Skibe paa en anden Maade end Ne
derlænderne, saa de engelske Skibe ikke kunde rumme saa meget som
de nederlandske. Det bedsie Middel til at fjærne Uligheden og hindre
alle Defraudalioner vilde efler de fire Sagkyndiges Mening være, at Tol
den ligesom før Krislianopeltraktalen betaltes stykkevis, men da sikkert
hverken Englænderne eller Nederlænderne vilde gaa ind herpaa, foreslog
de ai lade den kgl. Maihematicus Ole Rømer undersøge del af Cort Ade
ler og Povl Klingenberg 1669 i Amsterdam gjorte Certer, der var Skyld
i Defraudalionerne og Uligheden, paavise dels Uriglighed, udfmde en
anden Maade at maale Skibene paa og paavise dens Rigtighed, saa Ne
derlænderne blev nødt til at gaa ind derpaa 1.
Dg. Kongen i Begyndelsen af 1684 tænkte paa at sende Markus
Gjøe til Nederlandene for at forhandle blandt andet om Afskaffelse
af den 1669 ved Skibsmaalingen i Norge indførte Divisor og af det
afrikanske Kompagnis Besværinger, fik Poul Klingenberg som den, der
havde ført Forhandlingerne i Nederlandene 1665—67 og derfor vidste
bedst Besked om disse, Ordre til at afgive en Betænkning om disse to
Punkter. Med Hensyn til Skibsmaalingen oplyste Klingenberg i sin Be
tænkning, al da del havde vist sig, at Trælasttolden efler Traktaten af
ll.Febr. 1666 blev fordoblet, havde de nederlandske Skippere klagel her
over og ikke villel tage nye Maalebreve. I Amsterdam havde man over
vejet, hvorledes man kunde faa Størrelsen af Skibene beregnet saa ringe
som muligt, og fandl saa paa at maale Skibene udvendig efler del Vand,
de stødte bort, naar de blev ladede. Klingenberg protesterede herimod i
1 Chr. Vt. Juel, Wibe, Brandt og Jessen 21/s 1683. Betænkning af disse
(læst og approberet i Konsejlet 23/s 1683). (Nederlandene A II. Akt. vedr. For
handl. om en ny Toldtraktat med Nederlandene 1683—85).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
