Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 301
Nederlandene, men da Generalslalerne stadig vedblev at klage, sendte.
Kongen 1669 Cort Adeler til Nederlandene, og denne slnltede 2. Maj
1669 en Kontrakt, hvorved man antog en Divisor af 242lf%. Efter A delers
Beregning opnaaede man herved en Forøgelse af Tolden med 68 % i
Forhold til Traktaten af 164-7. Overenskomsten blev ikke ratificerel, men
Kongen havde dog siden ladet det bero ved den. Denne Divisor var dog
nu ikke mere retfærdig efter den nuværende Skibsbggningsmaade. Jo
længere man kunde faa den ned, deslo mere fordelagligt for Kongen.
Efler den i 1666 og 1667 opkrævede Told burde Divisoren nu ligge mel
lern 200 og 210. Klingenberg foreslog en mellem 210 og 220\
Markus Gjøe kom dog ikke til Nederlandene. I hans Sted sendtes
den i Handels- og Toldspørgsmaal mere kyndige Jens Juel, der ellers,
efteral den skandinaviske Polilik fra Lund, for hvilken Johan Gyllen
stierna og han havde været de to Hovedmænd, havde lidt Skibbrnd, havde
været trængt stærkl i Baggrunden og nærmest havde været i Unaade. I
hans Instruks paalagdes det ham at fremhæve Kongens levende Ønske
om at leve i Venskab med Generalslalerne. Da disse ikke havde svaret
paa dei danske Udkast til en Handelstraklat fra 1681, kunde Christian V
nok være noget betænkelig ved en fornyel Henvendelse, men havde dog
vl sluttet al sende Jens Juel til dem, da han stod i den Formening, at
Generalstaternes Kulde mod ham nærmest skyldtes ondsindede Personers
Indflydeise. Jens Juel skulde aflægge Visit hos Prinsen af Oranien, Raads
pensionær Fagel og eventuelt andre Medlemmer af Generalslalerne og all
efter deres Sindelag oplyse dem om Hensigten med hans Sendelse, navn
lig skulde han paavise Kongens Ret i Striden med Hertugen af Gotlorp.
Han skulde, særlig overfor Byen Amsterdams ledende Mænd, forsikre om
Kongens alvorlige Bestræbelser for at faa en almindelig Fred i Stand,
hvori særlig Amsterdam var interesseret. da en Krig vilde skade Byens
Handel meget og endvidere volde den store Bekostninger, da den vilde
komme til at bære Hovedparten af Udgifterne. Han skulde endvidere
minde om Kongens Faders og Kongens store Forljenester af Nederlan
dene, hvorledes Kongen 1675 for Nederlandenes Skyld var gaael ind i en
svær Krig, men kun faaet en meget daarlig Tak derfor, da Nederlandene
havde sluttet en ensidig Fred med Fjenden, fuldstændig ladt Kongen i
Shkken, sluttet sig til Sverrig og aldeles ikke villet give Kongen nogen
Satisfaklion for hans efter Traktaierne beretligede Pengefordringer. For
ikke al komme til at staa helt alene, havde Kongen derfor maaltet slutte
sig hl Frankrig, men i hans Traktater med denne Magi fandtes der ab
solut ikke noget, som kunde skade Nederlandene eller kunde hindre Kon
gen iat dyrke Venskabet med Generalslalerne. Disse Ting skulde han
særlig fremhæve for de Deputerede fra Amsterdam. Naar det kom Ul
egenthg Forhandling, skulde han foreløbig nøjes med at forlange et
Klingcnbergs Betænkning 2i/i 1684 (Nederlandene A II. Akter etc.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
