Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
Kontraprojekt til en Handelsiraktat. Hvis man fra nederlandsk Side
tøvede med at fremkomme med et saadanl, skulde han førestille General
stalerne, at de havde større Interesse end Kongen i al faa Sagen ordnel,
da man ellers efter Kristianopeltraktatens Udløb maatte vende tilhage til
den gamle Ordning, huoraf Kongen vilde have langt større Fordel end
af en ng forbindende Traktat. Hvis nogen vilde bestride Kongens Ret
tighed i Sundet, skulde Jens Juel, aden dog ai indlade sig i nogen Disput
derom, blot gøre opmærksom paa, ai del var Kongens Forfædre, hvem
Nederlænderne skgldle Farten gennem Sundet, da de ikke havde hafi
denne Ret fra Begyndelsen af. Den blev først indrømmet dem 1533 paa
Regentinde Marias indtrængende Begæring; men det var en Belingelse,
al det ikke skulde være til Skade for Kongens Højhed og Told. Jens
Juel skulde ogsaa se ai faa Kongens Pengekrav paa Nederlandene ord
nede. Med Hensgn til den efter den franske Arbitragedom skyldige Sam
vilde Kongen ikke gaa frem efter den strenge Ret, men være villig til en
venskabelig Overenskomst. Jens Juel skulde først gøre Krav paa de Sub
sidier, der resterede efter Traktaten 1666, og paa de efter Traktaten 1674
reslerende Subsidier indtil Fdgangen af 1616, da disse ikke besiredes af
nogen. Generalstalerne havde saa nok erklæret, at de ikke vilde betale
de lovede Subsidier længere end til Udgangen af 1676, men denne Er
klæring kunde dog ikke fri dem fra deres traktatlige Forpligtelser, særlig
da Kongen straks havde protesteret mod den. Efter Traktaten 161b
havde Danmark egentlig ftere Millioner tilgode for Subsidierne efter 1.
Jan. 1611, men Kongen vilde dog, som han i Nov. 1681 havde erklæret,
lade sig nøje med Fl2 Million Rdlr. for disse Subsidier, dog skulde saa
Provinsen Hollands, Byen Amsterdams og nogle Privates Fordringer paa
Kongen være annullerede. Skulde Forhandlingerne imidlertid true med
at strande herpaa, maatte Jens Juel nøjes med at kræve de ubestridte
Subsidier og henvise Spørgsmaalet om de andre til en senere For
handling l.
Jens Juel afrejste fra København 9. Febr. og kom 6. Marls til Am
sterdam, hvor han havde en Samtale med Byen Amsterdams ledende
Mand, Borgemester Konrad van Beuningen, der paa Jens Juels Bekla
geise over, at Generalstalerne saa længe havde negligeret Danmark, for
sikrede, ai naar Nederlandene i sin Tid havde sluttet Alliance med Sver
rig, var det udelukkende for at hindre, at Sverrig, hvis Danmark, som
man havde venlet, havde sluttet sig til Nederlandene, saa skulde slutte
sig til Frankrig. Efter Jens Juels Ankomst til Haag 10. Marls, kom Ob
dam straks til ham og udtalte sig paa samme Maade som van Beunin
gen om Nederlandenes Alliance med Sverrig. Da Danmark siden havde
allieret sig saa stærkt med Frankrig, havde Generalstalerne heller ikke
ment, al der var noget at gøre med Danmark. Baade Obdam og senere
1 Instruks for Jens Juel 5/2 1684 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
