Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 303
Fagel beklagede stærkt Generalstaternes Optræden i Nimwegen 1678. Det
vilde aldrig ske mere. Dei var Amsterdam og dens Borgemester Hoofl,
der havde sluttet Freden.
Den 15. Marts udnævnte Generalslaterne en Række Kommissærer
til at forhandle med Jens Juel, men der kom dog foreløbig ikke nogen
egentlig Forhandling i Gang. Ien Samtale med Raadspensionær FJgel
krævede Jens Juel, som det var paalagt ham, et Kontraprojekt fra neder
landsk Side til en Handelstraklat, idet han gjorde opmærksom paa, at
Generalslaterne nok havde svaret paa det danske Projekt af Dec. 1681,
men da dette Svar egentlig kun bestod i nogle Ræsonnementer over det
danske Projekt, havde Petkum ikke kunnet sende det hjem. Da Fagel
udtalte sin Forundring herover, lovede Jens Juel al levere ham dette
Ræsonnement, som han nu havde faaet af Jørgen Burchard, og Fagel
lovede, at der saa skulde blive leveret Juel el virkeligt Kontraprojekt.
Fagel udtalte dog straks, at en Visitering af de nederlandske Skibe i Sun
det var uudførlig, da den vilde være til stor Flinder for Handelen og
føre til, at denne gik til Sverrig. Derimod indrømmede han, at der
kunde have indsneget sig nogle Urigtigheder ved Skibsmaalingen i Norge 1.
Den 2. April leverede Werckendam Jens Juel det nederlandske Kon
ti aprojekl, der var daieret Maj 1683. Dette var ret udførligt og inde
holdl ikke mindre end 25 Artikler: I Ingressen henvistes til, at det var
nødvendigt al slutte en ny Traktat, da Krislianopeltraktaten udløb til
næsle Aar. Art. 1 fastslog oprigligt Venskab mellem begge Parters Lande
og Undersaatter. 2. 2 olden i Øresund skal i yderligere 70 Aar opkræves
efler den ved Krislianopeltraktaten fastsatte Toldrulle, og i den Tid maa
Tolden ikke under nogelsomhelst Paaskud forhøjes, ligesom alle indførle
Bilolde skal ophæves. 3. Al Visitering af nederlandske Skibe og Varer i
Øresund skal være forbudt, og Skipperne skal have Tilladelse til al pas
sere, saasnart de har fremvist deres Konvoj- og Puntsedler. Da Kongen
har faaet Underretning om, at mange nederlandske Skippere bengtler sig
af ungtige Konvoj- og Puntsedler, der ofte kun angiver Halvdelen, Tredje
delen ellei Fjerdedelen af Ladningen, og af svenske Certifikaler for helt
at unddrage sig for Told, er man bleven enig om, al det ved Plakater
skal indskærpes alle Skippere, at de kun maa bruge de Konvoj- og Punt
sedlei, som er udsledt til dem af de respektive Admiralitetskollegier, og
sl61 lkke svenske Certifikaler eller Pas. Gor nogen det og klager Kongen
hl Generalslaterne, skal de skyldige efter Sagens Art straffes paa Uvel som
Lurendrejere. 7. Indbyggerne i Nederlandene skal have fri Passage gen
nem Sundet og fri Trafik i Kongens Riger, dog uden Præjudice for et
hvert Steds Privilegier og Rettigheder. 5. Begge Parters Undersaatter
Rei. fra Juel 2 “/s 1684 (Nederlandene B). Ved Siden af Ordrerne til
Juel og Relationerne fra ham er ved den følgende Fremstilling stadig benyttet
Jens Juels Ambassadejournal (Nederlandene C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
