Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
Fedevarer. De nederlandske Kommissæren holdt siærkt paa, at den ene
Part maatte indbringe Priser i den anden Parts Hanne, det stod ogsaa
i deres Handelstraktaier med andre Magler. Jnel mente dog, at saadanne
Bestemmelser ikke hørte hjemrne i en Handelstraktat, men i en Forbunds
traktat, hvorom man kunde forhandle, naar man var enig om Handels
traktaten ’.
I samme Konference ouerleverede Jaet de nederlandske Kommissæ
ren el Udkasl til Handelstraktaten, affaltet i Overensstemmelse med de
Ordrer, han imidlertid hande faaet hjemmefra. Det af Jnel hjemsendte
nederlandske Udkasl var først blevel sendt Klingenberg til Betænkning 2.
Efter at Klingenbergs Betænkning var drøftet i Konsejlet fik Jens Jnel
19. April nærmere Instruks 3 om den Holdning, han skulde indtage ved
de følgende Forhandlinger: Da der i det nederlandske Udkasl fandtes
flere Artikler, som hverken helt eller delvis fandtes i Kristianopeltrak
taten eller de andre med Nederlandene sluitede Traktater, og som kunde
foranledige fortrædelige Disputer og sinke Sagen, skulde Juel se ai faa
disse Artikler helt udeladt. Ved Krislianopeltraklaten havde Generalsla
terne forpligtet sig til at afskaffe Toldbedragerierne i Sandel, og ved
Traktaten 1666 var det fastslaaet, hvorledes dei skulde være med Skibs
maalingen i Norge, den i 1669 indførte Divisor var kun en Interimsfor
anslaltning, der aldrig var bleven ralifwerel fra dansk Side. Ligestilling
af begge Pariers Undersaatter var uforenelig med en Suveræns Højhed
og med naturlig Billighed, idet man ikke saaledes kunde binde sig tit
ikke at begunslige sine egne Undersaatter fremfor fremmede. Kongens
Undersaatter havde heller ikke i Nederlandene nydl en saadan Lighed.
Vilde man fra nederlandsk Side ikke gaa til en Visitering af 20 Skibe,
maatte Juel nøjes med 12, da han tidligere havde indberettel, at han
mente at kunne faa delte Tal antaget. Ligeledes vilde Kongen med Hen
syn til Ligestillingen være villig Ul al antage el rimeligt Forslag, naar
han kun ikke berøvedes Friheden til at give en eller anden af sine Under
saatter Privilegier fremfor de fremmede.
Med Hensyn til de enkelte Artikler skulde Juel iagltage følgende:
Art. 1, 4, 7, 19—20,. 22 og 24 kunde antages, dog skulde Art. 4 og 24
gøres gensidige, og i Art. 7 skulde han forbeholde sig de sædvanlige
Havnepenge. Art. 9, lb—15, 17—18 burde udelades, da der ikke lalfes
noget herom i de tidligere Traktater. Til Art. 2 bemærkedes, al da Trak
taten skulde fornyes for saa lang en Tid som 40 Aar, og da Kongen
havde lidt saa stor Skade ved de hidiil sledfundne Defraudationer, havde
han egentlig haft Grand til al kræve Tolden paa flere Varer forhøjet,
men vilde dog gaa ind paa, al den nuværende Toldrulle forlængedes paa
1 Rei. fra Juel 1684 (Nederl. B). Juels Journ, under 15/ss Maj (Ne
derl. C) 2 Chr. Vt. Klingenberg 12A, Klingenbergs Betænkning 16A 1684.
(Nederlandene A II. Akter etc.). 3 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
