Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 17. 1684. 5./15. Sept. 311
syn Ul de Havne, som var forbudl alle freinmede, ligesom han vilde have
den gensidige Handelsfrihed restringeret til, at begge Parler skulde nyde
al den Frihed, som andre udenlandske Nalioner haude eller senere fik.
Nederlænderne holdt paa, al enten maatte Artiklen blive, som de havde
foreslaaet den, eller ogsaa maatle den helt udelades. Juel erklærede be
stemt, at Kongen ikke kunde lade den blive, som den var, da han ikke
kunde forpligle sig til ikke at begunstige sine egne Undersaatter; en saadan
Bestemmelse havde Nederlandene heller ikke, hverken med England eller
Frankrig eller Sverrig. Ved Art. 12 protesterede de nederlandske Depu
terede mod at regne Bly og Salt til Kontrabande. Den af dem opstillede
Liste over Kontrabande kunde næsten siges at være gældende Folkeret.
Skulde de forandre den, kunde del faa Felger andensteds. Med Hensyn
til de af Juel udeladle Artikler 9, 74, 15 og 18 bemærkede denne, at da
Traktaten kun angik Told og Handel, var det bedsl ikke at blande andre
Ting ind deri. Kom del til en nærmere Traktat, kunde disse Artikler
oplages deri.1
Forhandlingerne om Told- og Handelstraktaten gik dermed fore
lobig i Staa, da Baron v. Heckeren, der var Formand for de Deputerede
for de udenlandske Sager, rejste bort. Først den 20. Juni kom Borge
mester Meus van Oly fra Doordrecht og Pensionær Hop fra Amsterdam
Ul Juel for at faa Kongens Ultimata at vide angaaende de fire Hovedstrids
punkler: 1. Visitationen i Sundet. 2. Lige Handelsfrihed for begge Par
ters Undersaatter i hinandens Lande. 3. Skibsmaalingen i Norge. 4. Hen
regningen af Bly og Salt til Kontrabande.
Jens Juel havde da modtaget nærmere Instruks om disse Punkter.
Kongen kunde stadig ikke forstaa, at Generalstaterne gjorde saa store
Vanskeligheder ved at gaa ind paa Visitation af i alt Fald nogle Skibe.
Hvis man virkelig vilde afskaffe Bedragerierne, var det nødvendigt at
give Tilladelse til Visitation, seiv om det ikke var af mere end 4 Skibe.
Del kunde heller ikke paa nogen Maade genere Nederlandenes Handel
og skulde kun ijene til at forskrække Købmændene. Skulde det hele
imidlerlid true med al strande herpaa, skulde Juel forlange, al General
staterne stillede andre og mere. betryggende Forslag end hidlil. Gjorde
de ikke det, skulde han som Ultimatum opstille, at der i Art. 2 skulde
Ulføjes efter Beslemmelsen om Ikke-Forhøjelse af Tolden i de meste 40
A ar, at den saa ogsaa skulde erlægges rigtigt og uden Afgang og Under
slæb. Da de nederlandske Betjente ved den almindelige Undersøgelse af
Skibenes Ladning kunde begaa allehaande Bedragerier, skulde Kongen
have Lov til at holde en egen Betjent i Texel, Vlie og paa Maas, der
skulde være til Stede ved Undersøgelsen, modtage Konvoj- og Punised
lerne og sende dem til den danske Minister i Haag eller til Kongen seiv.
Hvis der herefler skete Underslæb, skulde der straks skaffes Kongen Sa
Juels Journal under Ve (n. St.) 1684 (Nederl. C.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
