Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
tisfaklion og Lurendrejeriet strængt straffes. Skete det ikke, skulde Kon
gen uden Modsigelse have Rei lit at visitere et eller andet Skib. Jaet
skulde holde paa, at Blg og Salt blev regnet til Kontrabande, men kunde
det ikke opnaas, maatte han ikke lade det strande herpaa. I det hele
skulde han indrette sin Optræden efter de almindelige Fredsforhandlin
gers Gang. Kom det til Krig mellem Nederlandene og Frankrig, vikle
Generalstaterne sikkert ikke gerne have Strid med Kongen, men vise sig
mere facile for ai beholde deres Handel i Østersøen. Angaaende Skibs
maalingen i Norge havde Byen Amsterdam foreslaaei Juel, at der i Lø
bet af el halvt Aar skulde forhandles om en ny og mere akkurat Maade
at maale Skibene paa, men opnaaedes der ikke Enighed, skulde man
blive ved det i 1666 fastsatte. Kongen gik ind herpaa, men tog dog del
Forbehold, at hvis det senere skulde vise sig, at der ogsaa var nogen
Urigtighed ved den ny Maade, skulde han have Ret til at gaa fra den
og vende tilbage til Ordningen af 1666\
Visitalion vilde man stadig ikke høre noget om fra nederlandsk
Side. Juel foreslog da, at Visitationen ikke skulde finde Sted, før Englæn
derne og Franskmændene ogsaa gik med til den. Det tog de to neder
landske Deputerede ad referendum. Angaaende del andet Punkt, den
gensidige Handelsfrihed, kunde man heller ikke blive enig. Juel gjorde
opmærksom paa, al seiv om Kongen af særligt Venskab for Nederlandene
vilde indrømme dem Artiklen i den af dem foreslaaede Form, kunde han
dog ikke gøre det af Hensyn til sine Traktaten med Frankrig, England
og Sverrig; da han efter disse Traktaler skulde behandle de nævnte Na
tioner som amicissima gens, maatte han indrømme dem det samme som
Nederlandene. Kongen vilde heller ikke lade sig foreskrive Love i sit
eget Land; det af Nederlandene foreslaaede kunde maaske passe ved en
Forhandling med indiske Konger, men ikke her. De havde ogsaa seiv
tidligere sagt, at kunde de ikke faa Artiklen, som de havde foreslaaei
den, saa de helst, al den ndelodes. Det havde han skrevet hjem og kunde
nn ikke forandre det. Der var heller ikke nogetsomhelst Haab om, al
Kongen vilde gaa ind paa den nederlandske Åffattelse. Angaaende de
to andre Punkter talte de foreløbig kun ganske løseligt 2.
Først den 9. Juli holdles en ny Konference. Man gennemgik her
paany det af Juel opsatte Udkast. I Art. 2 blev man enig om at sætte,
at i de næste JO Aar maatte Told og Bitolde ikke forhøjes, men udelade
Ordene om Ophævelsen af Biloldene. I Art. 3 ndelodes al Omtale af Vi
siteringen, men det tillodes Kongen at holde Betjente ved de yderste Sø
havne i Nederlandene for at kontrollere Rigtigheden af Konvoj- og Punt
sedlerne og Passene. Ligeledes skulde Kongen være berettiget til seiv at skaffe
sig Ret for de Misligheder, der forefaldt i Sundet, uden al have Behov at
1 Chr. Vt. J. Juel 29U. 6/e 1684 (Geh. Reg.). Rei. fra J. Juel 24. Maj/3
Juni 1684 (Nederl. B). 2 Rei. fra Juel 21. Juni/1. Juli 1684 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
