Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 1684. 5./15. Sept. Nr. 17.
terne Underretning derom. 2. Nederlandske Skibe i Norge, der kan ind
lader Trælast, skal ikke visiteres, og af alle Træsorter skal betales éns
Told. 3. Kongen vil ikke under Paaskud af det i Art. 17 indførte dan
dere commodilcgteni tagc Anledning til at paalægge nye Afgifter og vil
ikke kræve mere for Benyttelsen af Ringene paa Klipperne end hidlil
brugeligt. 4. Saalænge Traktaten gælder, skal Fyr- og Bakepenge betales
som nu, medmindre man bliver enig om noget nyt. 5. Privilegierne vil
Kongen forny, ligesom hans Forgængere fra Tid til anden har gjort,
naar Byerne ansøger derom. — Da Kongen saaledes har vist sin Imøde
kommenhed, haaber han ogsaa, at Generalstalerne vil ratificere Trak
taten 1.
Skønl Juel straks efter Konferencen havde meddelt Wilzen, al han
kun kunde vente en 8 Dages Tid paa Svar, fik han dog først den 20.
Marts et vidtløfligt Svar paa sine Bemærkninger til det nederlandske
Udkast og paa dei af ham stillede Forslag, som de ikke fandt tilfreds
stillende, hvorfor de vilde være rede til at holde en ny Konference med
ham. Juel anmodede derefter om en saadan, der fandt Sted 25. Marts.
Juel og de nederlandske Deputerede blev her enige om alle Punkter, med
Undlagelse af en Tiende, som Nederlænderne paastod, at Kongen uret
mæssigt havde lagt paa Trælaslen i Norge, og Domsretten over de neder
landske Skippere, der gjorde sig skyldige i Toldsvig i Sundet. De neder
landske Deputerede forlangte her, at Skipperne skulde dømmes af Admi
raliteterne i Nederlandene, navnlig Raadspensionær Faget erklærede del
for ganske umuligl, at de kunde lade Skipperne dømme i Danmark.
Han vilde hellerc være en død Mand og se sine Hænder falde af end
samtykke heri, da det vilde ødelægge al deres Handel. Han hævdede, at
hvis man ikke blev enige, var de kun forpligtede til al holde sig til
Speyertraktaten. De kunde let blive enige med Frankrig og England om
Tolden i Sundet, og saa vilde det blive hell anderledes. Juel svarede der
til, at han ingen Ordre havde om Domsretten og heller ikke vilde skrive
om en saadan, da han vidste, at han ingen vilde faa 2. Den paa Træ
lasten i Norge lagte Tiende var en almindelig Afgift paa all Træ, der
huggedes, saa de ingen Grund havde til at klage over den 3.
Jens Juel begærede derefter Afskedsaudiens hos Generalstaternes da
1 Juels Journal under 6/ie, 9/i9 Marts (med det nederl. Udkast og Juels
Bemærkninger dertil, samt Juels Udkast) (Nederl. C). Hel. fra Juel Vs, u/s
1685 (Nederl. B). 2 Chr. V havde 10. Jan. meddelt Juel, at han absolut
ikke kunde gaa ind paa, at de nederlandske Skippere, der gjorde sig skyldige
i Toldsvig, ikke skulde straffes her, men i Nederlandene, da det var imod den
i Nederlandene fulgte Praksis og vilde give Anledning til utaalelige Underslæb,
ligesom det vilde være krænkende for ham. (Geh. Reg.). 8 Juels Journal
under 4. April (n. St.) 1685 (Nederl. C). Bel. fra Juel 7A, 10A (n. St.) 1685
(Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
