Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Nr. 19. 1685. 24. Nov.
Croix, men uden Resultat. Paa el Møde i Godens i Ostfriesland i Marts
168b mellem Raule som Repræsentant for Kurfyrsten og de berlinske
Deltagere og Friherre Dodo v. Inn- und Kniephausen som Repræsentant
for de ostfriesiske Deltagere blev man da enig om at gøre et Forsøg paa
at faa Danmark til mod en Afgift af 2 Slaver af Hundrede at tillade
Opreltelsen af nogle Loger og Negerier paa Øen St. Thomas. De osl
friesiske Deltagere var dog ikke helt tilfreds med v. Kniephausens Oplræ
den. De gjorde gældende, at Forelagendet paa St. Thomas vilde splitte
Kompagniets Kræfter og al der paa Sl. Thomas kun var et ringe kultive
ret Distrikt, der i Forvejen var besat af Danmark; at kultivere el eget
Distrikt vilde tage ftere Aar og kræve store Bekoslninger1.
Kurfyrsten besluttede dog i April 168b at lade sin Resident i Køben
havn Frederik Brandt sondere den danske Regering. Denne slillede sig
straks ret imødekommende. Det danske i 1671 stiftede vestindisk-guine
iske Kompagni førte ogsaa en nogel kummerlig Tilværelse og havde i Virke
ligheden helt indstillet sin Virksomhed, men Regeringen haabede nu, al
de brandenborgske Planer skulde kunne bringe noget Opsving i Kom
pagniets Virksomhed. Efler at Resident Brandt havde ført de indledende
Forhandlingar, besluttede Kurfyrsten at sende Raule seiv til del danske
Hof, forsynet med Anbefalingsskrivelser til de mest indftydelsesrige Mi
nistre. Han skulde se at købe eller forpagte St. Thomas eller i det mindste
faa fri Adgang dertil for de brandenborgske Skibe. Raule havde en Au
diens hos Christian V i Slesvig den 13. Okt. Christian V udtalte her, at
han helst saa en Forening af det danske og det brandenborgske Kom
pagni. Raule havde derefler en Konference i Haderslev med Etatsraad
Albert Guldensparre, en af Direktørerne for det danske Kompagni. Der
synes dog at have været nogen Strid mellem Direktørerne for del danske
Kompagni med Hensyn til Raules Forslag. Resident Brandt heretter saa
ledes, at selve Præsidenten i Kompagniel Baron Jens Juel slærkt modsatte
sig Konferencen med Raule, da han ikke gerne vilde have, al det under
hans Ledelse hensygnede Kompagni igen skulde blomstre op, men Brandt
mente riglignok, at denne Modsland snarere gavnede end skadede de
brandenborgske Planer, da alle de danske Ministre var Juel uvenlig
stemte.
Resultatet af Konferencen mellem Raule og Gyldensparre blev da
ogsaa et Forslag om Forening af del danske og det brandenborgske Kom
pagni. De danske Fæstninger Cabo Corso paa Guineakysten og Chri
stiansfort paa St. Thomas og de brandenborgske Fæstninger Gross Frie
derichsburg og Accada paa Guineakysten skulde, da det var vanskeligt
al vurdere dem, fremdeles blive henholdsvis i Kongens og Kurfyrstens
Eje, men Besætningerne skulde underholdes af de to Kompagnier, hver
R. Schuck, Brandenburg-Preuszens Kolonialpolitik 1647 — 1721 I
160—92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
