Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 1688. 26. Juni/6. Juli. Nr. 20.
ledning til Rygler om, al Karfgrsten var ved at skifte Parti, og ogsaa
let kande vække Mistanke i Frankrig 1 . Han fik dog umiddelbart efler
Ordre til at gaa meget forsigtigt frem, da Kurfgrsten, efter hvad der
meddelles, var fast bestemt paa at ratificere, og erklære, at Kongens
Ønske om Udsæltelse af Ratifikationen ikke paa nogen Maade skyldtes
Mistro til Kurfyrsten, men kun Fryglen for, at Traktaten kunde give
Anledning Hl ugunstige Tanker andre Steder, særlig i Frankrig 2.
Skønt Kristianopeltraktalen udløb 13. Aug. 1685, lod man i Danmark
og Norge Toldbehandlingen af de nederlandske Skibe foregaa som hidlil.
Men under et Besøg, som Fr.Krag i de førsle Dage af September aflagde
i Amsterdamr udtalte Fagel i en ret brysk Tone til ham, at Generalsta
terne ikke kunde nøjes med, at dei med Tolden i Sundet forblev som
hidiil. Man maatle nu vende tilbage Hl Speyertraktaten. Han kunde
ikke under nogen Omstændigheder tilraade at ratificere den sidst sluttede
Traktat. Da disse Udtalelser, seiv om de maatte betragtes som mere pri
vate, dog kunde gøre Fortræd, eflersom der i Krislianopeltraklaten virke-
Hg stod, at man efter dens Udløb skulde vende tilbage til Speyertraktaten,
fik Krag Ordre til at foreslille Fagel og andre, at han ikke kunde se,
hvad Fordel de kunde have af at beraabe sig paa Speyertraktaten, da
den slet ikke talle om Tolden i Sundet. I den stod kun, at begge Parter
skulde have Lov til at drive deres Handel mod Betaling af den sædvan
lige Told, men Kongen maatte dog som andre Konger have Ret til at
forhøje Tolden som han vilde. Det var ofte skei i Nederlandene og og
saa i Danmark, uden at Nederlandene havde protesteret derimod. Det
havde de først gjort efter 1630. Traktaten 1645 og den dertil Iwrende
Toldrulle var aflvunget Kongen under besværlige Forhold, men efter
Traktalens Udløb havde Kongen igen sin gamle Frihed. Man kunde
heller ikke nu rette sig efter Speyertraktaten, da Pengene og Skibsbyg
ningen nu var helt anderledes end den Gang. Kongen havde nu ogsaa Ret
til at genindføre Visitationen 8. Man var dog i København ingenlunde
rolig ved Situationen. Baade Meyercrone i Paris og Lente i Berlin fik
Ordre til i Anledning af Fagels Udtalelser at foreslille Croissy og Mein
ders Kongens store Medgørlighed ved Forhandlingerne med Nederlandene.
Han var stadig villig til at høre og antage alle Forslag, der kunde føre
til Åfskaffelse af Toldbedragerierne, men var betænkelig ved at foreslaa
noget, da alle hans Forslag hidtil var bleven forkastede. De skulde der
for henslille til Ludvig XIV og Kurfyrsten hos Amsterdam og andre at
virke for, at Hindringerne for Ratifikationen af Handelstraktaten blev
fjærnede4.
1 Chr. V t. J. H. Lente Vø 1685 (Geh. Reg.). 2 Chr. V t. Lente 6A»
1685 (Geh. Reg.). 8 Rei. fra Krag B/ø 1685 (Nederl. R). Chr. Vt. Krag
15/ø 1685 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt. Meyercrone og Lente 1B/ø, 19/ø 1685
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
