Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 1688. 26. Juni/6. Juli. 377
ten 1666, samt over Forhøjelsen afTolden paa indgaaende Varer, over For
buddene mod ftere Varers Indførsel og Forhøjelsen afTolden, naar de ne
dei landske Skibe ikke indførte Varerne direkte fra de Steder, hvorfra de
skrev sig. De Privilegier, som Kongen havde givet sine Defensions- og
Exemtionsskibe, var ogsaa til Skade for Nederlænderne, da der i Art. 9
i Traktaten 1666 stod, at de nederlandske Skibe, som indførte Varerne,
ikke maalte besværes med højere Told end Kongens egne Undersaatter.
Endelig gentog han de gamle Klager over Ringepengene og forskellige
Sportler, som de nederlandske Skibe maalte udrede til forskellige Betjente,
hvis de ikke vilde sinkes i deres Rejse. Generalstaterne anmodede derfor
om, at den nye Toldrulle enten maatte blive hell ophævet eller ikke blive
bragl til Udførelse 1.
hfter al Rentekammeret havde afgivet en Betænkning over Goes’s
Memoi ial, fik Krag 3. Maj Ordre til som Svar paa denne at overgive en
Memoire, hvori Kongen først mindede om sin tidligere Holdning overfor
Nederlandene, da disse var indviklede i en farlig Krig. Det var ikke
hans Skyld, at den lovformeligt slatlede Traktat ikke var blevel ralifice
ret. Han havd skønl han slrængt laget var berettiget til al holde sig
td den, været villig til at give Forklaringer til den, saa Generalstalerne
i deres sidste Resolulion til Jens Juel 15. April 1685 havde erklærel, at
alt nu var i Orden med Undtagelse af Spørgsmaalet om Domsmyndig
heden, og med Hensyn Id denne havde Kongen ogsaa stillet et saadant
Forslag, al Generalstaterne sikkert var gaaet ind paa det, hvis de havde
ønsket al faa en Ende paa Sagen. Deres Frygl for, al den nye Toldfor
ordmng vilde gøre det umuligt for dem at drive deres Handel paa Norge
med Fordel, forstod Kongen ikke, da han allerede 12. Marts havde givet
sine Toldere Ordre til at behandle Nederlænderne som hidtil og udstedt
Forordning om, hvor meget Købmændene skulde betale for huer Ekspe
ddion. De nye Reglementer, som Kongen havde udstedt for at fremme
sine egne Undersaallers Handel og Sejlads, maalte han være berettiget til
at udstede hgesaa vel som Generalstaterne, der, medens Traktaten gjaldt,
havde mdført mange saadanne nye Ting og Paalæg Ul Skade for Kon
gens Undersaatter. Med Hensyn til de specielle Klager gjorde Kongen
opmærksom paa, at Trælastlienden kun skulde betales af Kongens egne
Undersaatter, saa hvis Nederlænderne betalte den, var det deres egen
tejl. Der kunde heller ikke med Rette klages over Forhøjelsen afTolden
paa de Varer, som ikke kom direkte fra Frembringelsessledet, da alle
kongens egne Undersaatter ogsaa maalte svare den, naar undloges de,
som betjente sig af Defensions- og Exemtionsskibene, der var bestemte til
Kngsbrug. Desuden kunde man ikke fortænke Kongens Undersaatter i,
ade hellere tog deres Varer direkte end gennem en Tredjemand. Med
‘ Ekstrakt af Goes’s Memorial 26. April med Rentekammerets Betænk
nmg derom 1. Maj (Nederl. A 11).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
