Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
1688. 28. Sept. Nr. 21.
skulde han forhandle forlroligt med Prinsen af Oranien og Raadspen
swnær Fagel om den Fare, der Iruede den reformerte Religion, og om
Midler til ai hjælpe de betrængte Trosfæller. Han skulde særlig soge at
vinde Prinsen of Oranien, faa dennes hidtidige Kulde mod Kurfyrsten
hævet og forsikre ham om, at Kurfyrsten nærede et stærkt Ønske om at
træde i nær Alliance og Venskab med ham. Han skulde ogsaa se at
komme i et godt Forhold til Byen Amsterdam og dens Tilhængere, men
her dog vise stor Forsigtighed, saa Prinsen af Oranien ikke tog Anstod
deraf. Da det var øjensynligt, al Ludvig XIV i Tilfælde af, at den spanske
Konge døde uden Arvinger, vilde gøre Krav paa Universalsuccession i
alle de spanske Lande, hvilket sikkert vilde give Anledning til en almin
nelig Krig, skulde Fuchs ogsaa forsigtigt sondere, hvad Prinsen af Ora
nien og Generalstaterne mente herom, dog maatte han passe paa, at den
franske Ambassadør ikke tog Ånstød deraf, og han skulde ikke seiv ud
tale sig om Sagen.
Fuchs’s Breve til Kurfyrsten under hans Forhandlinger i Nederlan
dene lader ikke nogen Tvivl om Fuchs’s Stemning mod Frankrig. Han
bliver ikke træt af al indberetle, hvad der kan gøre hans Herre uvenlig
stemt og mistænksom overfor Frankrig. Han fremhæver Kongen af
Fi anki igs diktatoi iske Lyst til at kommandere over alle og hans Planer
om at bemægtige sig Rhinen; Ludvig XIV vilde i Virkeligheden kun bruge
Kurfyrsten; men naar han ikke længere havde Brug for denne, vilde han
behandle ham, som han havde behandlel Nederlandene, Sverrig og andre.
Hvis Kurfyrsten ikke vilde lade sig behandle som Trier og Pfalz, maatte
han derfor tilsidsi komme i Strid med Frankrig. Fuchs forvarede sig
dog mod, at del var hans Mening, al Kurfyrsten straks skulde gaa til
Brud; tværtimod var det nødvendigt, at Kurfyrsten forcløbig dissimulerede
og hemmeligt traf Forholdsregler til sin Sikkerhed. Da Nederlandene
var den enesle Nabomagt, der ikke var misundelig paa Brandenborg,
raadede Fuchs stærkt til en Tilslutning til disse, seiv om man skulde slaa
lidt af paa Pengefordringerne. Den Traktat af 13. Aug. 1685\ der blev
Resultatet af Fuchs’s Forhandlinger, var ogsaa affallet i meget forsigtige
Udtryk. Den ordnede Pengemellemværendet og fornyede den 26. Febr.
1678 slullede Defensivalliance mellem Nederlandene og Brandenborg, der
udlob 1688, paa yderligere 12 Aar. Hovedpunktet i Traktaten var dog
dens Art. 4. Heri udtalte begge Parter, at da de var i høj Grad interes
serede i, at Freden i Kristenheden opretholdtes, vilde de i Tilfælde af, at
der opstod Uroligheder eller al der var Fare for, at saadanne skulde op
staa, i Tide forhandle forlroligt herom og overveje, hvad der kunde gøres
for at forebygge saadanne og varetage begge Parters Velfærd. Trods Ar
tiklens forsigtige Udtryk kunde der ikke være nogen Tvivl om, at den
var retlel mod Frankrig 2.
1 Moerner, Kurbrandenburgs Staatsvertråge S. 469 f. 2 Akterne om
Fuchs’s Sendelse til Nederlandene er trykt: Urk. u. Actenst. XXI. 84 —104.
Jvfr. G. Pagés, Le grand électeur et Louis XIV. S. 537—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
