Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 1688. 28. Sept. Nr. 21.
se, at man af den Grand barde gribe til Forholdsregler, hvoraf en Krig
kunde opstaa, før man var sikker paa, at der dermed tilsigtedes et An
greb paa ham eller Kongen. Efler al Folkeret kunde man ikke forbgde
Sverrig i Fredstid at sætte Tropper over til sine egne Lande. Den største
Ulykke, der kunde hænde Rigel og den evangeliske Religion, var en Krig
mellem de nordiske Riger. Kurfyrsten havde ogsaa givet sin Gesandt i
Sverrig Ordre til af alle Kræfter at fraraade et Angreb paa Danmark,
men skulde del ske, vilde han i enhver Henseende opfylde sine traktallige
Forpligtelser. Han vilde derfor bestemt fraraade et Angreb paa de svenske
Transportskibe, da det vilde give Anledning til Krig. Han udlalle ogsaa
sin Uro over de Rygter, der gik om, al Danmark havde sluttet Overens
komst med Frankrig om Afsendelsen af en fransk Flaade til Øslersøen
og vilde relfærdiggøre det med Rygterne om den svenske Troppetrans
port. Kurfyrsten kunde ikke tro det, men vilde som Kongens oprigtige
Ven sige, at det kun kunde føre til Ruin vg Undergang for alle Tilhæn
gere af den evangeliske Religion, og at han aldrig vilde lade sig drage
ind i Stridigheder, hvoraf der kunde opstaa saadanne Ulykker. Det vilde
ogsaa føre til, at Kongen mistede alle sine bedsle Venner i de sachsiske
Kredse. Del var desaden farligt al vise Frankrig Vejen, da Alliancen
mellem Frankrig og Danmark jo kunde gaa i Stykker. Kurfyrsten var
ogsaa i Alliance med Frankrig og vilde holde denne, saalænge man ikke
gav ham Grand til at opsige den, men han havde til sin største Skade
erfaret, hvad det vilde sige al have fremmede Gæster i sit Hus og hvor
vanskeligt del var at blive dem kvit 1.
Disse Udlalelser af Kurfyrsten vakte naturligvis stor Opsigt i Kø
benhavn. Kongen var efter Oversekretær Jessens Udsagn Ul Brandt og
Hoverbeck blevel ganske perpleks over dem, da de var saa fuldslændig
i Modstrid med Kurfyrstens tidligere Stilling til en svensk Troppelrans
port til Tyskland, og Kongen kunde ikke se, at Forholdene var synderlig
forandrede siden da. I den evangeliske Religions Kaabe var Svenskerne
i sin Tid komne til Tyskland og havde derved erhvervet sig mange Ven
ner blandi de evangeliske Stænder, men siden havde mange af disse til
deres store Skade erfaret, at Egennytten havde været den enesie Driv
fjeder for Sverrig. Danmark havde ikke truffel nye Engagcmenter med
Frankrig og havde til Dato ikke faaet den mindste Meddelelse om, at
Frankrig vilde sende en Flaade til Øslersøen, men da Sverrig søgte at
danne saa mange Forbund mod Frankrig, kunde man ikke fortænke
Frankrig i, al det ikke kunde se roligt paa en svensk Troppetransport
til Tyskland, og hvis det sendte en Flaade til Øslersøen, kunde Danmark
ikke hindre det. Sverrig nægtede heller ikke, at det ruslede sig, men be
grundede det med de danske RustningeF.
1 Chr. Vt. Kurf. 8/s, Kurf, t. Brandt og Hoverbeck 18/s, 2’/6 1686 (Urk.
u. Actenst. XXII. 324 ff., 328). 2 Chr. Vt. Lente 25/s, 29/5 1686 (Geh. Reg.).
Urk. u. Actenst. XXII. 330 ff., 459 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
