Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Nr. 21. 1688. 28. Sept.
Goltorp henvist til Bilæggelse ved fredelig Mægling, kun vilde man ikke
gaa ind paa en kejserlig Kommission eller paa Brnnsvig-Lgneborgs Del
lagelse i Mæglingen. Det lykkedes da ogsaa Kurfyrsten al forhindre
Brunsvig-Lyneborgs og Sverrigs Besiræbelser for at faa Hertugen af Gol
torp restitueret med Vaabenmagl og at faa Kongressen i Altona i Stand.
Christian V og hans Raadgivere var dog langtfra tilfreds med den
kurfyrstelige Repræsentants Optræden paa Kongressen i Altona. Kur
fyrstens personlige Sympati havde hele Tiden været paa Heriugens, ikke
paa Kongens Side, men han gjorde dog alt hvad han kunde for at bringe
en fredelig Overenskomsl i Stand, om han end mente, at Christian V ikke
stillede sig imødekommende nok. Heller ikke med sin anden Forbunds
fælles Holdning havde Danmark Grund til ai være særlig tilfreds. Som
Folge af sin Garanti for Fredene i Roskilde og København og af Sepa
ratartiklen til Freden i Fontainebleau kunde og vilde Ludvig XIV ikke
yde Danmark nogen aktiv Bistand i denne Sag, den eneste Tjeneste, som
han i denne Sag kunde yde Danmark, var, som han havde udtalt i In
struksen for Cheverny 1685, ikke at blande sig i den, og nogen virkelig
aktiv Støtte ydede Frankrig heller ikke Christian V ved Forhandlingerne
i Altona.
Samtidig blev Forholdet mellem Ludvig XIV og Kurfyrsten stadig
mere spændt. I den pfalziske Årvefølgesag erklærede Kurfyrsten, at saa
længe der i Tyskland eksisterede en Fyrste, der var beslæglet med den
afdøde Kurfyrsle, havde Hertugen af Orleans ingen Ret til at arve noget,
og han afviste ganske ligesom andre tyske Fyrster Ludvig XIV’s Forslag
om at lade Paven mægle i Sagen’. De lo Fyrsters Religionspolilik fjær
nede dem ogsaa mere og mere fra hinanden, og de nærede den største
Mistillid til hinandens Handlinger. Kurfyrsten søgte dog at undgaa et
aabent Brud saa længe som muligt. El Øjeblik syntes dette dog at skulle
komme, da Kurfyrsten i Febr. 1687 under megel unaadige Former rap
pellerede sin Gesandt ved Rigsdagen Gotfred v. Jena. Fra kejserlig Side
havde man længe beskyldl v. Jena for at være for franskvenlig og for i
Virkeligheden at være beslukket af Frankrig, det sidsle dog uden Grund.
Han havde ved forskellige Lejligheder modtaget Gralifikationer af Lud
vig XIV, men det havde Kurfyrstens Ministre Meinders og Fuchs ogsaa,
og det var Skik ved alle Hoffer. Den kejserlige Gesandt i Berlin Fridag
inlrigerede dog stærkt mod v. Jena og fik Kurfyrsten Ul al tro, al v. Jena
ved en Lejlighed paa egen Haand havde stillet Forslag paa Rigsdagen i
Frankrigs Interesse. Kurfyrsten indsaa dog straks sin Fejl, da Rappellen
i den særdeles unaadige Form for tidligl visle hans virkelige Følelser
overfor Frankrig og let kunde medføre el fuldstændigt Brud. Ludvig XIV
blev ogsaa i høj Grad fortørnet. Rébenac fik straks Ordre til at beklage
sig over Behandlingen af v. Jena og del uden at soge at mildne Udlryk
1 Georges Pagés, anf. St. S. 562.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
