Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 1689. 15. Febr. Nr. 22.
faael Lov til seiv at tage Fartøj, ogsaa seiv maatte lage Vogn, hvor den
vilde. Der svaredes hertil, at man ikke kunde dispensere fra den almin
delige Vognmandsforordning, da Kongens egne Postbude maatte rette sig
efter den. Da Paabudet om, at der altid skulde holdes en god Vogn rede,
naar den svenske Post kom, under Trudsel om store Bøder, hvis det ikke
skeie, paang var blevet indskærpet, haabede Kongen, at man vilde være
tilfreds hermed og ikke uden Nødvendighed kræve noget nyt. Gesandten
var dog ikke tilfreds hermed og antydede, at den svenske Konge i Anled
ning af dette afslaaende Svar kunde fmde sig foranlediget til ikke læn
gere at lade den danske Post til og fra Norge passere gennem Sverrig.
Den danske Gesandt i Stockholm Stockfleth fik i den Anledning Ordre
Ul at gøre Karl XI og hans Ministre alvorlige Forestillinger. Sverrig
havde ikke nogen Grund til ai forelage et mellem saa nære Naboer og
mellem saa nære Slægtninge saa usædvanligt Skridt, da man fra dansk
Side ikke alene indrømmede Sverrig hvad der var faslsat i Traktaterne,
men gau den svenske Post bedre Vilkaar end den danske. For den danske
Post Ul Norge begærede man Jo ogsaa kun fri Passage, hvilkel ikke
plejede at nægtes nogen fremmed. Christian V kunde derfor ikke tro, at
Karl XI havde givet sin Gesandt Ordre til al udtale sig saaledes, end
mindre at han vilde gaa til ei saadant Skridl 1.
Stockfleth henvendie sig straks til Bengt Oxensiierna, der dog ikke
med rene Ord vilde erklære, om Gesandten havde haft Ordre til at
udtale sig om den norske Posl eller ej, ej heller om, hvorvidt man vilde
iværksætte Truslen. Forøvrigt hævdede han, at Sverrtg havde traklat
mæssig Bel til en Post gennem Danmark og seiv maatte have Ret til at
bestemme Maaden for Postens Gennemgang. Sverrig havde kun det For
maal, at Posten kunde komme uhindrel og hurtigi igennem, og del danske
Svar Ul Gesandten var derfor kommet den svenske Regering noget uventet,
særlig da den havde erfarei, at Christian V ved et særligl Reskript til
Magistraten i Haderslev havde forbudt den svenske Post ai brage Ridehest
fra Hamborg til Haderslev. Det havde man begyndt paa, fordi det var
hurtigere og tillige i Kongen af Danmarks Favør, da Posten saa ikke
kunde føre Varer og Passagerer med. Et Forbud mod. at Posten benyt
tede Ridehest, vilde forsinke Postens Fremkomst 3 Døgn, og det var
strængt forbudt Posten at medtage andre Breve end rent svenske. Oxen
stierna lagde ikke Skjul paa, at han egentlig mente, at Danmark ingen
Ret havde til den norske Posl gennem Sverrig, da en saadan Ret ikke
var reserveret Danmark i nogen Traktat. I sin Indberetning til Kongen
raadede Stockfleth til at faa dette Spørgsmaal ordnet nu, da Sverrig sik
kert ellers engang vilde rejse Vanskeligheder med den norske Posts Pas
sage gennem Sverrig. Da man i Sverrig havde den Opfaitelse, at Gran
den til det danske Afslag var, al Postdirektøren vilde sinke den svenske
1 Chr. Vt. Stockfleth 28/« 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
