Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 22. 435
1689. 15. Febr.
Posl saa megei som muligt for al faa de udenlandske Købmænd og
Korrespondenter Ul Sverrig til at sende deres Breve med den danske
Post og lade denne sende dem fra Helsingør Ul Sverrig, havde Sverrig
vislnok ogsaa til Hensigt at forbyde Modtagelsen af saadanne Breve i
Helsingborg eller at give Ordre Ul at lade dem ligge en Dag over 1.
Da man i Danmark netop paa dette Tidspunkt, hvor Kongressen i
Allona lige skulde aabnes, ikke gerne vilde irritere Sverrig og var blevet
noget ængslelig for den norske Post, beslultede man at give nogel efter.
Stockfteth fik Ordre til al meddele, at Christian V, for at vise sin gode
Vilje, havde givet Ordre til, at den svenske Post, uanset Vognmandsfor
ordningen, overall seiv maaite udlage Vogne og brage dem efter egei
Tykke, men han haabede saa, al Sverrig vilde opgive Fordringen om en
ridende Posl, da den var mod al Skik og Brag og slred mod Brømse
brotraklaten, og fremdeles lade Posten fra og til Norge passere frit gen
nem Sverrig. Oxenslierna var dog ikke helt tilfreds med denne Indrøm
melse. Sverrig havde dermed ikke opnaaet sit Maal, at faa Posten hur
tigl frem; den vilde sinkes stærkt, særlig hvis Posten ikke maatle ride
mellem Hamborg og Haderslev. Der vilde saa ogsaa alter komme Klager
over, at Posten tog Passagerer og Købmandsvarer med. Med Hensyn Ul,
al den ridende Post skulde være noget nyt og stride mod Brømsebrolrak
talen, hævdede han, at den svenske Konge, Ul hvis Gunst Art. 20 var sat
ind i Traktaten, seiv maatle have Ret til at bestemme Maaden for Post
gangen. Ordet »løbende«, der var Udtryk for Poslens uhindrede Hastig
hed, kunde heller ikke godt passe med al age Ul Vogns. Med Hensyn
til den norske Post bemærkede han, at det var en særlig Sag, der i høj
Gi ad vilde komme Ul al afhænge af, hvorledes Spørgsmaalei om den
svenske Post gennem Danmark blev ordnet. Del endie med, al Oxen
stierna erklærede at ville referere Sagen for Karl XI*.
Sagen døde dermed hen, indtil den svenske Gesandt i København
Leyonclo i de førsle Dage af November 1688 paany anmodede om, at
den svenske Post gennem Danmark maaite faa Tilladelse til at ride.
Stillingen paa Kongressen i Åltona var da begyndl al blive kritisk for
Danmark, der ved Frankrigs Angreb paa det lyske Rige i Sept. var kom
met i en ret vanskelig Siluation. Sverrig havde hidlil været Danmarks
Hovedmodstander paa Kongressen, men paa Frankrigs Anmodning for
søgte Christian V nu at komme Ul en Forstaaelse med Sverrig for at
bane Vejen for en Trippelalliance mellem Danmark, Sverrig og Frankrig.
Man var i Danmark ogsaa stærkt bange for den Afbrydelse af Posten
Ul og fra Norge gennem Sverrig, som Sverrig iidligere havde truet med.
Stockfteth fik da Ordre Ul al erklære, at Christian V var iilbøjelig til at
indrømme Svenig den ridende Posl i det Haab, at Sverrig saa ogsaa
1 Rei. fra Stockfleth 12/io 1687 (Sverrig B). 2 Chr. Vt. Stockfleth Vn
1687 (Geh. Reg.). Rei. fra Stockfleth 16/u 1687 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
