Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
Nr. 22. 1689. 15. Febr.
blive givet slræng Ordre Ul, at den knn maatle medlage norske Breve.
Den svenske Gesandt i København havde heller ikke talt nogelsomhelsl
om den ridende Post, men den svenske Postillon havde i Roskilde efter
ladt en Protest, hvori han erklærede, al det var et Brud paa Traktaterne,
hvis det nægtedes den svenske Post at ride gennem Landet. Da det var
ganske urigtigt, idet ridende Post paa den Tid, da Brømsebrolraktaten
sluttedes, var en ganske nsædvanlig Ting, og man heller ikke siden havde
forlangt en saadan, skulde Slockflelh besvære sig stærkt over Postillonens
Oplræden 1.
Paa Stockfleths Besværinger svarede Bengt Oxenslierna, at Sverrig
efter Traktaten havde Ret til Post gennem Danmark og kunde indrette
den ganske som det vilde, men alligevel havde man ladet Gesandten an
søge om, al den hidtil brugle korende Post maatle blive forandret til en
ridende. Det var ganske vist ogsaa blevet bevilget, men ikke bragl til
Udførelse, idet Forbuddel mod den ridende Post ikke var blevet ophævet.
Det undrede ogsaa Sverrig meget, at man i Danmark ikke tog Hensyn
til, at Sverrig lod den danske Post til og fra Norge fril passere, skønt
Danmark ikke havde nogen traklatlig Ret til denne Post, og tilmed lod
Danmark indrette den, som det seiv vilde. Sverrig havde derfor værel
nødl til at forbyde denne Post. Del hjalp ikke, at Slockflelh gjorde del
danske Standpunkt gældende. Oxenslierna blev ved sit. Da Slockflelh
derefter fremhævede, al Sverrigs Oplræden jo dog ikke stemmede med
den sidste Aftale mellem dem, som han havde refereret hjem, og at de i
\ irkeligheden i Hovedsagen var enige om, at den svenske ridende Post
og Danmarks norske Post fremdeles skulde have deres uhindrede Gang,
blev Oxenslierna noget mere medgørlig og søgte at vise, at del, der var
skei, ikke var skei for at fornærme Danmark, men beroede paa en Til
fældighed og paa en Misforstaaelse i en Samtale mellem den svenske Ge
sandt i København og Grev Konrad Reventlov. Da denne havde svaret,
at Forbuddet mod den svenske ridende Post ikke kunde ophæves endnu,
havde de sendt Ordren til Ascheberg om den norske Post til den svenske
Gesandt i København, men da Slockflelh afgav sin Deklaration om Dan
marks Indvilligelse i den ridende Posfvidste de ikke, at Gesandten havde
ladet Ascheberg iværksætle Ordren eller behøvede al gøre det, da begge
Pai tei jo var enige. Slockflelh var dog klar over, al Standsningen af
den norske Post ikke udelukkende skyldles en Misforstaaelse, men at man
i Sverrig ogsaa var bleven stødt over de Udtryk i den danske Billigelse
af den svenske ridende Post, at Kongen ikke vilde vedblive at taale den,
hvis de svenske Postbude ikke overholdt de stillede Betingelser. Oxen
slierna havde derfor sikkert ikke, som han havde lovet, straks skrevet til
den svenske Gesandt i København, men først villel afvente Indberetning
fra denne. Oxenslierna erklærede tilsidsl, al saa snart Forbuddet mod
1 Chr. Vt. Slockflelh 5/i 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
