Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Defensionen skulde være. Han vilde dog gerne bidrage sin Del til Lan
dets Forsvar, hverve det nødvendige Mandskab, bygge sig en Fæstning
og sætte sig i god Positur. At han i nogen Tid havde været ude af
Stand dertil, kunde ikke være Kongen ubekendt. Han kunde ikke tro, al
Kongen uden hans Samtykke og Landdagens Bevilling vilde udskrive
Kontributioner af hans private Amler og Stæder. Han maalle i all Fald
protestere derimod, kræve en Landdag udskrevet og kræve Halvdelen af
de Kontributioner tilbagebetalt, som Kongen siden Freden havde ud
skrevet1.
Paa denne Skrivelse svarede Kongen ikke ligesaa lidt som paa se
nere Skrivelser fra Hertugen, hvori denne klagede over, at Kongen stadig
ikke vilde udskrive en Landdag, men paabød Hertugens Embedsmænd
at betale Kontributioner af Hertugens egne Amler og Stæder, ja endog
truede med militær Eksekution, hvis del ikke skete. Tværtimod gav han
Rentemester Brandt Ordre til, da der ved Landekassen ikke var gjort
Regnskab for de siden Freden 1679 reslerende gottorpske Kontributioner,
for de 3 Aar iall 54 Rdlr. pr. Plov, ai meddele de gottorpske Byer og
Amter, at Kongen nu saa sig nødl til at inddrive dem; hetalies de ikke,
vilde Byerne og Amterne faa virkelig Indkvartering’2.
Hertug Christian Albrecht nøjedes naturligvis ikke med at prote
stere overfor Christian V. Han klagede ogsaa til Kejseren, Kurfyrsterne
af Brandenborg og Sachsen og ganske særlig Ul Hertugen af Celle som
Kredsoberst i den nedersachsiske Kreds og til Frankrig som Garant for
Fredene i Roskilde og København og som Afslutter af Freden i Fontaine
bleau 1679, der bestemte, at Hertugen skulde genindsæites i sine lidligere
Retligheder. Ligeledes klagede han selvfølgelig til Sverrig, der i sin Tid
havde skaffet Hertugens Fader Suverænileten i Slesvig.
Stort Udbytte fik Hertugen dog ikke af disse Klager, der paa den
anden Side ophidsede Christian V stærkt mod ham. Kejseren nøjedes
foreløbig med at opfordre Hertug Georg Vilhelm af Celle til som Kreds
oberst at tage sig af Hertugen 3. Først i Midten af August overleverede
den brunsvig-Iyneborgske Gesandt i København Wackerbart Storkansler
Frederik Ahlefeldl den nedersachsiske Kreds’s Inlercessionsskrivelse for
Hertugen. Ahlefeldl lovede at overrække Kongen Skrivelsen, men udtalte
samtidig sin Forundring over, at Kredsen og Hertug Georg Vilhelm vilde
blande sig i denne rent partikulære Sag. Da Wackerbart gjorde gæl
dende, at Hertug Christian Albrecht som umiddelbar Stand i det ro
merske Rige var forpliglel til at stille sil Rigs- og Krigskontingent og,
hvis han hindredes deri, kun havde den Udvej at klage til Riget og Kred
1 Chr. Albr. t. Chr. V 21/s 1682 (T. K. I. A. Hert. Chr. Albr.’s Breve). 2 Hert.
Chr. Albr. t. Chr. V 4/9, 25/io 1682 (T. K. I. A. Hert. Chr. Albr.’s Breve). Chr.
Vt. P
. Brandt 4/n 1682 (Inl. Reg.). 8 Kejser Leopold t. Hert. Georg Vil
helm n/s 1682 (Gott. Arch. Fase. 389).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
