Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 1689. 20. Juni. Nr. 23.
havde gennemlvungel Herlugens Restitulion, sendte Hertug Christian Al
brecht straks sin Overskænk Christian August von Haxthausen til Paris
for at paakalde Frankrigs Assistance. Det viste sig dog snart, at Frank,
rig, der ved Traktaten af 15. Marts 1682 havde kngtlet Danmark nøje
til sig, ikke for Hertugens Skgld vilde brouillere med sin nge Forbunds
fælle. Den franske Ambassadør i København var heller ikke Hertugen
venlig stemt og indberettede, at Hertugens Tagen Ophold i Hamborg,
uden at der var nogen Grund til at tro, at Danmark vilde gøre ham
nogef, lydede paa, at han havde Planer for mod delte Land. Da han
lededes af svensksindede Ministre, kunde det befrygles, at han indlod sig
paa noget, der kunde blive farligt for ham. Det kunde heller ikke næg
tes, ai Hertugen af Goltorp gjorde alt for at ærgre Kongen af Danmark,
særlig ved at faa Kredsdagen til at blande sig i denne Sag 1. Den danske
Gesandt i Paris Henning Meyercrone fik Ordre til at give Croissy en ud
førlig Fremstilling af Kontributionssagen og paavise Kongens Ret. Da
Hertugen havde indladl sig saa stærkt med Kongens Fjender, kunde.
Kongen ikke mere tillade ham at holde Hær og Fæstning. Resullalet
blev, at den franske Regering belydede Haxthausen, at den ikke i An
ledning af Hertugens Klager kunde gøre den danske Konge, med hvem
man var saa nøje allieret, Forestillinger, særlig da del ikke var mere
end rimeligt, al Hertugens Undersaatter ogsaa bidrog noget til Landets
Forsvar og Fredens Opretholdelse 2.
Ludvig XIV var dog ikke rigtig tilfreds med Danmarks lidt skarpe
Optræden, da han fremfor all ikke vilde have Freden forstyrret. Mar
tangis fik derfor Ordre til at fraraade Danmark al gøre nogelsomhelst,
der i det tyske Rige kunde betragtes som el Brud paa Freden, og den
franske Gesandt i Celle, Grev d’Arcy, fik Ordre til indirængende at fra
raade Hertugen af Celle at sende Tropper til Holsten ®. Medens d’Arcy
ikke havde synderlig Vanskelighed ved at faa Hertug Georg Vilhelm
fra dette, havde Martangis mere Besvær med at holde Christian V tilbage,
da baade denne og flere af Ministrene gerne vilde Goltorp iil Livs og
mente, at Lejligheden nu var kommet, da man havde sluttet Traktat med
Frankrig. Kun Fr. Ahlefeldt havde efter Martangis’ Mening været imod
at kræve Kontribution af Hertugen af Gottorps egne Åmter og Stæder,
da det let kunde føre iil Slridigheder med Brunsvig-Lyneborg og Sverrig,
men Beslulningen var blevel laget under Kongens sidste Rejse, hvor Ahle
feldt ikke var med. Særlig da Kurfyrsten af Brandenborg 26. Sept. havde
lovet Christian V,at han i Tilfælde af Strid med Brunsvig-Lyneborg vilde
yde Kongen den traktatmæssige Hjælp, og samtidig havde givet sin Ge
sandt i Paris Spanheim Ordre iil at støtte Meyercrone i den gollorpske
1 Rei. fra Martangis til Ludvig XIV 12/ø, uh 1682. 2 Chr. Vt. Meyer
crone 8/7, 29/s 1682 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyercrone nh 1682 (Frankrig B).
3 Ludvig XIV t. Martangis 2/i. 8%, 13/s, 27/s 1682.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
