Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 467
ikke, hvorledes man skulde kunne naa Hl en Overenskomst, men bad Kur
fyrsten overveje, om del kunde ordnes paa anden Maade1.
Den svenske Grev Gabriel Oxenstierna, der skulde gaa som Gesandt
Hl Wien, aflagde paa samme Tid paa Vejen dertil et Besøg i Berlin for
at forhandle med Kurfyrsten om den gotlorpske Sag. Han erklcerede, at
Kejseren var beredt til at hjælpe til med Dekreter og Kommissioner, og
at det lettesle vilde være at overdrage Eksekutionen af de kejserlige De
kreter til den nedersachsiske og oversachsiske Kreds. Kurfyrsten spurgte
i den Anledning Lente, om Sagen ikke kunde ordnes saaledes, al Chri
stian Albrecht fik sin Del af Slesvig tilbage mod at tage den til Len og
forpligte sig til aldrig at foretaqe sig noget mod Kongen. Christian V
svarede dog paany, at han af Hensyn til sil Huses og sit Lands Sikker
hed absolut ikke kunde gaa ind paa al give Hertugen hans slesvigske
Besiddelser tilbage. Han troede heller ikke rigtig paa, at Kejseren vilde
gaa saa skarpt frem. Sverrig tilsigtede i Virkeligheden kun at faa el
Paaskud til at sætte Tropper over til Tyskland og opvække Uroligheder,
hvorfor han haabede, at Kurfyrsten i Wien vilde holde paa den fredelige
Mægling 2.
Kurfyrsten havde da ogsaa 13. Okt. skrevet til Kejseren, at en Sam
menkædning af den hamborgske og den gotlorpske Sag vilde være skade
lig for dem begge, da saa andre Magter let kunde blande sig deri. Dan
mark vilde sikkert ikke have noget imod Kejserens Mægling, men afvise
de brunsvig-lyneborgske Hertugers paa Grund af deres Partiskhed. Man
maatte derfor overveje, om man fremdeles skulde fastholde denne. Senere
meddelte han Kejseren, at Danmark ønskede Brandenborgs og Sachsens
Mægling, og da Hertug Christian Albrecht seiv erklærede, at det sles
vigske Spørgsmaal var vigtigere for ham end det holstenske, haabede
Kurfyrsten, ai Kejseren ikke havde. noget derimod. Han vilde nu begynde
paa Sagen og endnu en Gang prøve paa at faa Brunsvig Lyneborg meds.
Kurfyrsten skrev derefler 29. Nov. til Christian V, at Hertugen af
Gottorp nylig havde sendt en Gesandt Ul ham for al anmode om hans
Mægling i Striden med Kongen, da han gerne vilde ud af denne. Kur
fyrsten tilbod derfor sin Mægling og ønskede, at Kursachsen og Bruns
vig-Lyneborg ogsaa deltog i den. Christian V svarede herpaa,’at Bran
denborgs og Sachsens Mægling vilde være ham kærkommen, men Bruns
vig-Lyneborgs maatte han bestemt afslaa. Det vilde ogsaa kun vanske
liggøre Forhandlingerne. Naar han fik at vide, at Kurfyrsten af Sachsen
1 Hert. Chr. Albr.s Kreditiv for A. Ulcken V», Kurf.’s Rekred. for samme
’ 10 1686 (Gott- Arch - Fasc- 395). .Rei. fra Lente 25/9, 28/9, Vio, s/io 1686 (Bran
denborg B). Chr. Vt. Lente 8/io 1686 (Geh. Reg.). » Rei. fra Lente «Ao
1686 (Brandenborg B). Chr, Vt. Lente 26/io 1686 (Geh. Reg.). 3 Kurf. Fr
Vilh. t. Kejseren 18/io, 25/io 1686 (Urk. u. Actenst. XXII. 372 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
