Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Denne Skrivelse indbragte Hertugen el rei skarpt Svar fra Kurfyr
sten. Denne vilde nu oprigtigt og i Haab om Hemmeligholdelse aabne
sine Tanker for Hertugen. Han havde Medfølelse med denne i hans
ulgkkelige Tilstand og undle ham gerne en Bilæggelse af Striden paa
rimelige Betingelser. Der var to Veje at gaa: Bilæggelse i Mindelighed
eller Anvendelse af Magt. Saalænge der var nogen Mulighed for den
førsle Vej, burde man undgaa all, der kunde fore til den anden. Det var
det, Kurfyrslen hele Tiden havde arbejdet for, og Christian V havde nu
ogsaa erklæret sig rede til mindelig Forhandling under Mægling. Kur
fgrslen havde gerne ønsket, at Christian V ogsaa havde antaget Hertu
gerne af Brunsvig-Lgneborg som Mæglere, men da denne trods alle Hen
stillinger fra de to Kurfyrsters og Kejserens Side ikke havde været at
formaa til at gaa ind derpaa, henslillede han til Christian Albrecht at
betænke, om det vilde være raadeligt at lade den mindelige Forhandling
strande derpaa. Kurfyrsten havde overlaget Mæglingen og følte sig for
pligtet til, saalænge der var nogensomhelst Udsigt til en mindelig Bilæg
gelse af Striden, at gøre alt for at naa til en saadan i Stedet for al gribe
til Vaabnene. Udfaldet af en Krig var Ivivlsomt, og det vilde i ethverl
Fald komme til al gaa mest ud over Hertugen, hvis Land vilde blive
Krigsskueplads; fremmede Magter kunde let blande sig i Striden og Fre
den i Riget derved blive forstyrret. Han maatle derfor indlrængende
raade Hertugen fra at gaa den Vej. Hvad de af Hertugen opstillede Be
tingelser angik, maatle de henvises til selve Forhandlingerne, men Her
tugen kunde være forsikret om, at man ikke vilde tvinge ham, men lade
ham have frie Hænder1.
Kurfyrst Frederik Vilhelm nøjedes ikke med al skrive til Christian
Albrecht, men gav ogsaa sin Gesandt i Stockholm Falaiseau Ordre til at
spørge den svenske Regering, om denne ansaa Brunsvig-Lyneborgs Del
tagelse i Mæglingen for saa væsentlig, at man, hvis Danmark absolut
ikke vilde gaa ind derpaa, saa hellere skulde lade det hele strande. Han
bad Karl XI om at faa Hertug Chrislian Albrecht, der hidlil havde op
stillet Brunsvig-Lyneborgs Dellagelse i Mæglingen som en Condilio sine
qua non, bragl paa andre Tanker. Falaiseau kunde ogsaa kort efter
indberelle, at Sverrig ikke ansaa Brunsvig-Lyneborgs Dellagelse i Mæg
lingen for absolut nødvendig, og at Karl XI vilde lade Wellingk anmode
Hertugen om seiv at give Afkald paa Brunsvig-Lyneborgs Mægling. Fa
laiseau mente dog, at Sverrig slet ikke regnede med en fredelig Bilæggelse
af Striden, men ved at vise sig velvillig overfor den foreslaaede Forhand
ling regnede med at kunne vælte Uretten over paa Danmark og gøre
dets Stilling værre2.
1 Chr. Albr. t. Kurf. Fr. Vilh. 15/« 1687; Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. Albr. S6/s
1687 (Gott. Arch. Fase. 395). 2 Kurf. t, Falaiseau 21/s 1687; Falaiseau t.
Kurf. 20/4 1687 (Urk. u. Actenst. XXII. 381).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
