Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
ning derfor, skont han egentlig ikke forljenle det. Trittau Amt var af
Hertugen pantsat til Hertugen af Plen for en Sum Penge med den Be
tingelse, al hvis Pengene ikke betalles, maalte Pion uden Rettergang sætte
sig i Besiddelse af Pantet. Hertugen af Plen havde siden overladt Amtet
til Kongen, der var rede til at levere del tilbage, saasnart Pengene blev
betalt. Sleinhorst og Tremsbuttel Amter havde Kongen ikke noget at gøre
med, det var Prins Georg, og denne vilde sikkert give Åmlerne tilbage,
saasnart han fik sit Tilgodehavende betalt. I Wien skulde Breitenau lade
forstaa, al Frankrig havde garanteret Christian V Besiddelsen af hele
Slesvig, og bestgrke de kejserlige Ministre i deres Formening om, at Chri
stian V ikke vilde forlade det franske Parti, saalænge den gollorpske
Strid varede1.
Da Frankrigs Holdning vilde være af ikke ringe Belgdning ved
Forhandlingerne, søgte man ogsaa at bibringe den franske Regering den
Opfatlelse, at Danmark umuligt, af Hensyn Ul Hertugens og hans Fa
ders Optræden, kunde lade ham faa Slesvig tilbage, men man var villig
til at give ham Erstatning i Oldenborg og Delmenhorst, hvorved Her
tugen ogsaa vilde opnaa at faa fuldstændig Ro, da alle Stridighedcr
mellem ham og Danmark saa var ophævede. Da man i København
mente, at det særlig var Brunsvig-Lyneborg, som animerede Hertugen til
at vise sig saa umedgørlig, vilde man have Frankrig, der netop paa
denne Tid forhandlede med Hertugen af Hannover om en Alliance, til
at bevæge denne til at øve el Tryk paa Hertug Christian AlbrechP. Da
Croissy havde udtalt, at han ansaa Tidspunktet for megel gunsiigt til at
faa sluttet en for Danmark fordelagtig Overenskomst med Bibeholdelse
af Slesvig, og at Frankrig gerne saa Striden bilagt, fik Meyercrone Ordre
til at erklære, at Christian V gerne vilde lægge hele Sagen i Ludvig XIV’s
Hænder, men der var saa mange Enkellheder, som ikke godt kunde ord
nes af en Tredjemand, men maalte ordnes direkte mellem Kongen og
Hertugen 8.
\ed de Forhandlinger, som Frankrig førte med Brunsvig-Lyneborg,
drøfiedes ogsaa Erstatningen til Hertug Christian Ålbrecht for hans Del
af Slesvig. Fra brunsvig-lyneborgsk Side udtaltes Ønsket om al faa et
] ederlag bestemt, hvorved der kunde dannes en Barriere mellem den
danske Konges Besiddelser og Brunsvig-Lyneborg. Man vilde ogsaa gerne
have Danmark afskaaret fra Hamborg og Lybæk. Skont Forhandlin
gerne mellem Frankrig og Brunsvig-Lyneborg i Øjeblikket var blevet af
brudt, fik Meyercrone, for det fTilfælde at de skulde blive genoptagne,
Ordre til at protestere mod et Vederlag i Holsten, da det kun havde til
Hensigt at skille Kongen fra Hamborg og Lybæk og i det hele fra Rigel
Chr. V. t. A. W. Haxthausen 15/s, t. Breitenau 19/s 1687 (Geh. Reg.).
2 Chr. Vt. Meyercrone u/e, 2Ve 1687 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Meyercrone
28/e 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
