Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 1689. 20. Juni. Nr. 23.
og hans Allierede dér, i all Fald vanskeliggøre Forbindelsen med dem.
Del vilde være til stor Præjudice for Kongens Højhed og Retlighed og
sætle ham ud af Stand til at hjælpe sine Allierede. Hertugen vilde såa
ogsaa straks beggnde paa sine gamle Machinationer, holde Hær og bygge
Fæsininger, og Sverrig vilde igen faa en Negle til Kongens Lande 1 .’ ’
Den danske Regering ønskede ogsaa meget stærkfat Frankrig vilde
lade sin Åfsending i Hamborg Bidal tilkendegive Mæglerne og Hertugen
og hans Ministre, al det var Frankrigs Hensigt at yde Danmark Hjælp,
hvis Christian V blev forstyrret i Besiddelsen af Slesvig, og tillige afgive
en Deklaralion om, at dei ikke var Meningen med den separate Artikel til
Traktaten i Fontainebleau ganske at ophæve Traktaten i Rensborg 1675,
hvad Hertugen sikkert vilde hævde ved Forhandlingerne. Man henviste
til, al Pomponne dengang mundllig havde erklæret, at det ikke var Me
ningen; Rensborgtraktaten skulde kun være ophævet i de Punkler, der
stred mod hredene i Roskilde og København. Man ønskede gerne den
af Ti ankrig afgivne Deklaralion herom dateret før Fonlainebleautrak
taten. Meyercrone fik Ordre til at sondere Croissy herom, men mærkede
han, at man vilde gøre Vanskeligheder fra fransk Side, skulde han ikke
officiell begære deP.
Da Kejseren 27. Aug. havde meddelt, at hans Afsendinge inden 2
Maaneder vilde indfinde sig i Altona, lovede Christian V, al hans Afsen
dinge skulde give Møde til samme Tid\ Man var fra dansk Side stærkt
interesserel i at faa Kejseren til al udnævne Personer, der var Danmark
nogenlunde velsindede, til hans Repræsentanler i Altona, og ønskede særlig
at faa Friherre Haro Burkard v. Godens, hvis Broder var gift med en af
Grev Anton af Aldenhurgs Døtre, udnævnl til kejsertig Repræsentant.
Da man var bange for, al Sverrig skulde prolestere mod dette Valg, fik
Lente i Berlin Ordre til al tale med Kurfyrsten herom og faa ham til i
Wien at virke for Godens’s Valg*. Kurfyrsten skrev ogsaa til Kejseren
om, at Valgel maatte falde paa Godens, og fraraadede Valgei af Grev
Berka, der tidligere havde været kejserlig Gesandt i København, eller Ba
ron Herwarth, da begge disse Personer ikke var velsete af Christian V.
Resultatet blev da ogsaa, al Kejseren til sin første Repræsentant valgle
Friherre Godens, til anden Repræsentant Hofraad Christian Ernst v.
Reichenbach 5.
Til danske Repræsentanler ved Forhandlingerne valgles Medlem af
Gehejmekonsejlet, Gehejmeraad Konrad Bierman v. Ehrenschild, der
siden Storkansler Fr. Ahlefeldts Død var den egentlige Leder af Dan
marks Udenrigspolitik, og Kansleren i Oldenborg og Delmenhorst, tid
1 Chr. Vt. Meyercrone 19/t 1687 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. Me3rercrone
6/s, 17/a 1687 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Kejseren 29/ø 1687 (Geh. Reg.). * Chr. V
t. J. H. Lente 8/2 1687 (Geh. Reg.). 5 Urk. u. Actenst. XXII. 387. Chr Vt.
J. H. Lente 3% 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
