- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
479

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 23. 1689. 20. Juni. 479
som man nu maatte reite sig efier. Ved Forhandlingerne i Lund 1679
havde de svenske Forhandlere ogsaa henvist alt vedrørende Gottorp til
Forhandlingerne i lonlainebleau, og her var Bestemmelserne angaaende
Hertugen af Gottorp ikke blevne optagne i Hnvedlraktaten, men i en se
parat Artikel. Saaledes som de danske Ambassadørers Prolokol over
Forhandlingerne i Lund viste og som disse edelig vilde bevidne, havde
de svenske Forhandlere i Lund ogsaa erklæret, at Kongen af Sverrig
ikke mere vilde blande sig i den Sag, der var en ren domeslik Sag.
Christian V haabede derfor, at Karl XI vilde anerkende, at denne Sag
ikke mere havde noget at gøre med de mellem Danmark og Sverrig slut
tede Traktater, saa der ikke var nogen Grund for Sverrig eller andre til
at yde Hertugen nogen Garanti. Da Hertugen desuden i saa mange
Punkter havde handlet mod de gamle Unioner og Familieoverenskomster,
havde han derved ogsaa forskertset al Garanli. Naar Lejlighed gaves,
skulde Stockfleih ogsaa forestille det samme for Karl XI seiv og udlale,
al Christian V nu vilde gøre sig al mulig Umage for at faa Striden bi
lagt paa fredelig Vis 1.
Man var i Stockholm naturligvis ikke tilfreds med dette Svar. Leyon
clo indgav en ny Memoire, hvori Karl XI udtalie, at da Christian V havde
lovet at vise al mulig Facilitet, gik han ud fra,at denne fuldstændig vilde
restituere Hertugen af Gottorp i hans Lande og Relligheder, da han der
ved bedst kunde vise sit Venskab mod Sverrig og sit oprigtige Ønske om
at overholde de sluttede Traktater. Men det af Stockfleih givne Svar
tydede ikke paa megen Facilitet fra Kongens Side. Hertugen overvælde
es med svære Beskyldninger, og man paaberaabte sig stadig den i sia
seiv ugyldige Rensborg traktat, skønt den udlrykkelig var ophævel ved
Scparatartiklen til Freden i Fontainebleau. Man kunde heller ikke fra
svensk Side indrømme, at de svenske Ambassadører i Lund skulde have
anerkendt, al den goltorpske Sag, hvor Hertugen var bleven berøvet sit
Land og sin Suverænitet, der var sikret ham ved de nordiske Frede,
s ulde være en domeslik Sag. De svenske Ambassadørers Protokol be
viste ogsaa det modsalte. I del af de danske Ambassadører opsatle Ud
kast ul Traktaten, havde disse ganske vist indført noget saadant, men
ie* Var
u Sletiei af de Sve™ke. Det var da stadig Fredene i Roskilde og
København, som maatte være de afgørende, da deres Bestemmelser var
fornyede i Lund og i Fontainebleau. Karl XI vilde dog ikke indlade sig
i videre Diskusswn herom, men blot minde om den Ro og Fred, Chri
stian V mlde skaffe sig seiv og sine Naboer ved at restituere Hertugen
gjorde han ikke det, vilde man lægge Skylden for mulige Ubehagelig ’
heder paa ham 2.
Chl ’ V t’ Stockfleih ’7u 1687 (med en Memoire, som Stockfleth
s a o\eilevere) (Geh. Reg.). - Memoire fra Anders Leyonclo I7/n 1687
(Sverrig A II).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free