Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 1689. 20. Juni. Nr. 23.
fremhævede overfor Fuchs, al Ehrenschild og flere af de danske Stats
mænd, der 168b havde faaet de indbringende gotlorpske Amter, ikke
vilde af med disse og derfor modsaltc sig en Reslitution, da de ikke
troede paa en Krig for Gottorps Skyld. Det gjaldt om al gøre Ehren
schild, der var frygtsom af Naturen, bange, da det var ham, der havde
den største Indflydeise i dette Spørgsmaal 1. Breitenau raadede ogsaa
Fuchs Ul ai træde noget skarpt op mod dem,da ét Ord af ham adrettede
mere end Tusinde Ord af andre. Fuchs vilde dog ikke gerne gøre det
for tidligt, for ikke at svække sin Kredit hos Danmark, og vilde heller
ikke, som Breitenau foreslog, skrive til Christian V, da han ikke kunde
udlale sig frit til denne. Derimod foreslog han Kurfyrsten paany at
skrive indtrængende til Christian V efter en af Breitenau billiget Koncept,
dog maatte hverken Lente i Berlin eller nogen anden dansk Minister faa
noget at vide om, hvorfra Skrivelsen egenllig slammede2.
Da Breitenau før Overleveringen af dei danske Svar havde meddelt
Mæglerne, at hans og Ehrenschilds Instruks ikke lillod dem at gaa ind
paa en Reslitution af Slesvig under nogensomhelst Form, men at de i
Tilfælde af, at Mæglerne vilde opgive Fordringen herom, var rede Ul at
forhandle om et rimeligt Vederlag, dog saaledes at dette ikke skulde for
staas som et Ækvivalent, skrev Kurfyrsten paany til Christian Vog ud
lalle sin Bestyrtelse over denne Holdning, der sikkert vilde føre til, at
denne viglige Forhandling strandede, før den næppe var begyndl. Kur
fyrsten havde stadig under de tidligere Forhandlinger været imod, al man
paa Forhaand fra kongelig Side opslillede Ikke-Restitulion af Slesvig
eller fra hertugelig Side fuldslændig Restitution som en Condilio sine
qua non, da del i høj Grad vilde vanskeliggøre Forhandlingerne. Under
disse kunde jo enhver af Parterne gøre sit Standpunkt gældende. Det
vilde ogsaa gøre el daarligt Indlryk paa Hertugen, at man ikke vilde lil
lade Udtrykket Ækvivalent. Det var jo dog det samme som Vederlag, og
der var derved ikke sagl noget om, hvad del skulde være. Men man
kunde ikke forlange, at Hertugen skulde give Afkald paa Slesvig, før
han havde Sikkerhed for el anstændigt Vederlag. Kongen var ogsaa
mere inieresseret i, al Forhandlingen fortsattes end Hertugen; denne
kunde ikke miste mere, end han havde mislet, rnedens Kongen stadig
veje, som Ehrenschild dog ikke turde meddele til Kongen, medmindre han fik
Ordre dertil. Han haabede, at Kongen vilde tilgive, at de ikke fuldstændig
svarede til hans Hensigter. 1 Fuchs t. Falaiseau 9/i2, t. Kurf. 10/ia 1687
(Urk. u. Actenst. XXII. 494, 399). 2 Fuchs t, Kurf. 10/i2, 13/ia 1687 (Urk.
u. Actenst. XXII. 399 f.). — Breitenau synes paa dette Tidspunkt at have tænkt
paa at træde ud af dansk Tjeneste og erhverve Godset Freyenstein ved Witt
stock. Fuchs anbefalede i saa Tilfælde at gore ham til hrandenborgsk Gehej
meraad. Kurfyrsten stillede sig velvillig til Planen, men der kom ikke mere
ud af den (Urk. u. Actenst. XXII. 399).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
