Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Straks da Christian V havde faael Meddelelse om de gotlorpske
Fordringer, der efter hans Opfaltelse mest lignede en Sejrherres Belin
gelser til en overvunden, havde han forlangt en Erklæring af sine Re
præsenlanter, om man skulde svare derpaa eller straks forkaste dem og
meddele Mæglerne, at man ikke kunde forhandle med Hertugen om dem,
men maatle forlange andre Forslag og Opgivelse af Fordringen om Re
slilution af Slesvig, hvis Forhandlingerne overhovedet skulde føre Ul no
get. De skulde se at faa Mæglerne til at stille Forslag om et Ækvivalent,
om ikke formelt, saa dog saaledes, at Danmark fik Anledning til at
komme med et Titbud. Da han fik Ehrenschilds og Breitenaus Udkasl
til Svaret paa de gotlorpske Fordringer, bitligede han dog dette og gav
dem Tilladelse Ul at overlevere del Ul Mæglerne Ul Information for disse,
men samtidig erklære, at Kongen ikke vilde indlade sig paa en Skrift
veksling med Goltorp1.
Da Fuchs 21. Dec. var rejst tilbage Ul Berlin, vilde Ehrenschild og
Breitenau dog ikke overgive Svaret til Mæglerne, før han kom tilbage.
Da hverken Mæglerne eller de gotlorpske Ministre vilde stille Forslag om
et Ækvivalent, udbad Ehrenschild og Breitenau sig bestemt Ordre om,
hvad de til at beggnde med maalte tilbyde, hvad de maatte lægge til un
der Forhandlingerne, og hvad de tilsidst skulde staa fast paa. Chri
stian V fastholdl stadig Ønsket om, at Forslaget om Ækvivalenlet skulde
komme fra Mæglerne, men vilde disse absolut ikke stille noget Forslag,
skulde Ehrenschild og Breitenau først tilbgde Oldenborg og Delmenhorst
med Perlinentier, men foreløbig ikke tale noget om Jever. Mente Mæg
lerne, at del ikke var nok, og vilde Hertugen ikke antage det, skulde de
se at faa Mæglerne til at udlale sig om, hvad mere de da forlangte, dog
skulde de ganske forkaste Forslag om Satisfaktion i Holsten eller Slesvig.
Forlangtes der gderligere Tilbad af dem, maatte de som Ultimatum iil
lige iilhgde Kongens Retlighed overfor Ånhalt med Hensgn til Jever og
de som anhaltske Allodialgodser betegnede Feudalgodser, saaledes at Kon
gen kun forbeholdl sig Suverænitelen over Jever. Forkastede Hertugen
ogsaa del, vilde Kongen tillige give Trittau Amt tilbage uden Erstatning
og overtage Heriugens Gæld Ul Prins Georg 2.
Da Fuchs kom tilbage til Hamborg i de første Dage af Jan., over
gav Ehrenschild og Breilenau 5. Jan. deres Svar paa de gotlorpske For
dringer. Fuchs udtalle sin Tilfredshed med, at de Danske havde opgivet
deres oprindelige Standpunkt, at de overhovedet ikke vilde forhandle, før
de hertugelige havde erklærel, at de slel ikke vilde tale om Restitution af
Slesvig, men han mente dog, at Oldenborg og Delmenhorst ikke var til
strækkeligt Ækvivalent for Slesvig, og at Kurfyrsien ogsaa vilde være af
Del af Slesvig til 124,536 Dir., af Oldenborg og Delmenhorst med Tilbehør til
150,600 Dir. 1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 13/>2, 11 1687 (Geh. Reg.). 2 Rei.
fra Ehr. og Br. 27ia 1687. Chr. Vt. Ehr. og Br. 31 /ia 1687 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
