Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
den Mening. Den eneste Mulighed var at dele Slesvig. Kongen kunde
saa faa det vigiige Tender Amt paa visse Belingelser. Nu kunde Kongen
komme ud af Sågen med Ære, men senere maaske ikke. Baade Fuchs
og de kejserlige Repræsentanter henviste ogsaa til, at de goltorpske Re
præsentanter gjorde store Vanskeligheder ved at anlage Grevskaberne,
fordi Kongens Besiddelse af dem var saa stærkt anfægtel: Sverrig gjorde
Fordring paa Delmenhorst, Brunsvig-Lgneborg paa Stadt- og Butjadin
gerland, endvidere var der Stridighederne med Anhalt-Zerbst og med de
aldenburgske Arvinger. De kejserlige Gesandten fremsatte den Tanke, at
HeHugen af Goltorp kunde faa alle de afdelte Herlugers Lande i Holsten,
og disse skulde saa have Erstatning i Oldenborg og Delmenhorst 1.
De danske Gesandler sogte at faa nogen Støtte hos den franske Re
præseniant Bidal. Denne havde først foreslaaet, at han skulde deltage i
selve Forhandlingerne sammen med de Danske, men det ansaa Ehren
schild og Breitenau for megei betænkeligl, da de svenske og brunsvig-
Igneborgske Gesandter saa vilde gøre Fordring paa det samme. De mente
ogsaa, at Bidal bedre kunde mægle, naar han stod udenfor. Christian V
gjorde den samme Betragtning gældende overfor Cheverny i København,
der ogsaa foreslog Bidals Deltagelse i Forhandlingerne, og denne Tanke
blev da opgivet. Nogen sgnderlig Støtte af Bidal fik Ehrenschild og
Breitenau heller ikke. Ludvig XIV ønskede paa delte Tidspunkt Striden
bilagt og vilde for enhver Pris undgaa ai blive draget ind i en Krig for
den goltorpske Sags Skyld. Bidal søgle derfor at overbevise de Danske
om, at Christian V egentlig vilde have Fordel af at restituere Hertugen.
Man kunde nu sikkert opnaa, al Hertugen blev stillet som før de nor
diske Frede, og faa ham til al overlade Kongen Kontributionerne af Præ
later og Ridderskab som et Præcipuurn. Paa de danske Gesandters Op
fordring talte Bidal med Hertug Christian Albrechl og søgte at bevæge
ham til at give nogel efter, men kunde kun meddele, at Hertugen havde
erklæret, at han ikke paa nogen Maade vilde opgive Slesvig, og ikke
havde ladet sig forskrække ved Bidals Henvisning til, at Christian V som
indesluttel i den almindelige 20aarige Stilstand i alt Fald havde Ret Ul
at beholde Slesvig indtil Stilslandens Udløb, og at det saa vilde være
vanskeligt at faa det fra ham s.
Fra gottorpsk Side fastholdl man stadig Modstanden mod Grevska
berne som Ækvivalent, men Vicekansler Ulcken lod Fuchs forstaa, at Her
tugen nok kunde tænke sig at lade Kongen beholde Aabenraa, Løgurn
klosler og lønder Amter mod Erstatning i Holsten. Fuchs mente, al det
kunde være en acceplabel Udvej, og foreslog del for de Danske, hvern han
paany anbefalede at faa Sagen bilagt snarp. Christian V erklærede dog
1 Rei. fra Ehr. og Br. 6/i 10/i 1688. 2 Rei. fra Br. 9/12 1687. Chr. V
t. Ehr. og Br. 13/i2 1687 (Geh. Reg ). 3 Rei. fra Ehr. og Br. */i, 13/i 1688.
4 Urk. u. Actenst. XXII. 405. Rei. fra Ehr. og Br. 20/i 1688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
