- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
494

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494 1*589. 20. Juni. Nr. 23.
Breilenau gik derefiev straks i Gang med at udarhejde det konge
lige Svar. Det hævdede i ali Kongens tidligere Standpunkt, imødegik
udførligt de heriugelige Paastande og fremsatle derefter de i Ordren af
23. Febr. indeholdle Tilbad. Det den 8. Marts daterede Svar1 overgaves
Dagen efter til Godens og meddelles til Bidal med Anmodning om al
støtte det hos Mæglerne. Bidal erklærede dog, at han ikke kunde udtale
sig, for han havde faaet nærmere Ordrer paa sine Indberetninger om
sin Audiens hos Hertugen 2.
Mæglerne var dog ikke tilfreds med forskellige Udtryk i Svaret og
ønskede disse ændret, hvilket Ehrenschild og Breitenau mente, at man
burde gaa ind paa, da det ikke drejede sig om væsentlige Punkter. Man
var dog overalt klar over, at de danske Tilbad ikke vikle blive anlagne.
Kurfyrsten af Sachsen, der var paa en Rejse til Nederlandene, kom in
kognito til Hornborg, og Hunicke havde paa hans Vegne gentagne Gange
Audiens hos Hertug Christian Albrecht for at raade denne til at antage
Oldenborg og Delmenhorst som Ækvivalent, men siødte paa en bestemt
Modstand. Hertugen vilde ikke have Grevskaberne og under ingen Om
stændigheder af med Gollorp Slot og Amt. Der var nu ogsaa andre, som
havde Del i denne Sag, og han maatle først konferere med sine Venner.
Kurfyrsten bad saa de Danske overveje, om Kongen ikke kunde tilbytte
sig alle de afdelte Hertugers Lande og give Goitorp dem som Ækvivalent,
saaledes at de afdelte Herrer fik Erstatning i Oldenborg og Delmenhorst 3.
Ehrenschild var ikke tilfreds med Kurfyrsten af Sachsens Besøg og mente,
at det ikke havde været heldigt for Kongens Interesser. Ien Audiens,
som Breilenau i den syge Ehrenschilds Sted havde hos Kurfyrsten, ud
talte denne sig ret skarpt, spurgte blandl andei, hvor det stod skrevet,
at man kunde berøve en Fyrste hans Land, og sagde, at Granden til, at
man gjorde saa store Vanskeligheder ved at restituere Hertugen, var al
flere af de kongelige Ministre ved Inddragningen af Slesvig havde faaet
indbringende Amter, som de nu ikke vilde af med s.
Da Ehrenschild og Breilenau fik al vide, at Joachim Ahlefeldt i An
ledning af det danske Svar, hvis Indhold Gotlorperne havde faaet at vide
af Mæglerne, allerede var i Færd med at udarbejde en skriftlig Memorial
til Mæglerne, hvori Hertugen endnu en Gang kategorisk erklærede ikke at
ville have Grevskaberne og ikke at ville høre mere om den Sag, mente
de, at man saa enten maaite afbryde Forhandlingerne eller stille nye
Forslag, og at det under disse Forhold vilde vorne raadeligt at give Mod
parien Lejlighed til at vælge mellem ftere Forslag: 1. Det første Forslag
gik ud paa, at Hertugen skulde antage Grevskaberne med alle Pertinentier
under kongelig Garanti og Eviction og have 100,000 Rdlr. til Indreining
af en ny Residens, Trittau Amt tilbage uden Betaling, mod at Hertugen
1 Beylagen Nr. 24.
Jessen lb/« 1688.
Hel. fra Ehr. og Br. 9/s 1688 s Ehr. t.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free