Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 1689. 20. Juni, Nr. 23.
under disse Forhold vanskeligt raade Hertugen til at antage Vilkaar, som
han fandt uantagelige. Efler dette Svars Afgivelse synes man dog i Raadet
paany at have drøfiet Sagen. Det fremhævedes gderligere under denne
Drøftelse, at det ikke var i Sverrigs Interesse, at Danmark ved Slesvigs
Indlemmelse fik lige Grcenser og en samlet Magt, da det saa vilde blive
Sverrig en farligere Nabo. Sverrigs Interesse krævede, skønt det ikke
var Hertugen af Holstens, ai Danmark stadig holdtes i Pine ved de hol
stenske Stridigheder. Man burde heller ikke give Hertugen Anledning til
at opgive sin Forbindelse med Sverrig og forene sig med Danmark. Re
sultatet blev da ogsaa, at man fastholdt dei til Falaiseau afgivne nmndt
lige Svar, og gav Wellingk Ordre til at tilkendegive Hertugen Karl XIs
Tilfredshed med dennes Deklaration af 17. Marts 1.
Inden den danske Duplik af 8. Marts endelig den 24. Marts af Mæg
lerne var blevet overleveret til den gottorpske Repræsenlant Joachim Ahle
feldt, havde Mæglerne 22. Marts leverel de Danske en af Ahlefeldt under
skreven Deklaration af 17. Marts*, hvori Hertugen erklærede, al han ikke
vilde tage Grevskaberne, hverken helt eller delvist, som Erstatning, og de
Danske udbad sig nu Ordre om, hvad de skulde gøre s. Christian V havde
ikke straks kunnet bekvemme sig tit at gaa ind paa deres Forslag om
de 4 Alternativer, men svaret, at det vilde være rigligst at afvente, hvor
ledes Fuchs efter sin Tilbagekomst fra Berlin vilde stille sig, da det for
lød, at han havde faaet Ordre til at støtte de i den danske Duplik gjorte
Tilbud. Da det af Hertugens Stejlhed maatte sluttes, at han havde Af
ialer med Sverrig om at staa fast paa Restilutionen, kunde der heller
næppe opnaas noget, før man kunde blive enig med Mæglerne, særlig
Kurfyrsten af Brandenborg, om de Betiagelser, man vilde tilbyde, og saa
stille Hertugen dem som el Ultimatum. Naar man først nogenlunde
kendte Kurfyrstens Mening, kunde man lettere tage en endelig Resolution
om, hvad man yderligere vilde tilbyde. Kongen var, hvis Hertugen vilde
antage Grevskaberne, villig til ogsaa at afstaa Jever, særlig Suveræniteten
derover, og lade Fritagelsen for Kontribulion for Herlugens holstenske
Amter gælde ogsaa for Byerne. Han vilde heller ikke være utilbøjelig
til at tilhytte sig de. plønske Godser, med Undtagelse af Godserne i Sege
berg Amt, og Rethwisch og overlade dem til Christian Albrecht, der saa
skulde tage Resten af Ækvivalentet i Grevskaberne. Men delte Tilbud
vilde sikkert heller ikke blive antaget, medmindre der oprettedes en Over
enskomst herom mellem Danmark, Brandenborg og Frankrig. Meyer
crone fik Ordre til at meddele den franske Regering Tilbudet om de
plønske Godser og foreslaa en Overenskomst mellem Danmark og Frank
rig om, hvad Ækvivalent Hertugen skulde have, og meddele denne det med
Tilføjelse af, al hvis han ikke gik ind derpaa, vilde man ikke lade ham
1 Svensk hist. Tidskr. 1895. S. 277 —81. ‘ Beylagen Nr. 26. 8 Rei.
fra Ehr. og Br. 2s/s 1688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
