Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 499
faa noget, men holde sig til den 20aarige Stilstand. Da man havde bi
bragt Hertugen den Opfattelse, ai Frankrig, trods de af det udstedte De
klarationer om at ville hjælpe Danmark, alligevel ikke vilde gøre det, men
underhaanden arbejdede for Hertugen, skulde Frankrig tgdeligt tilkende
give denne, at det vilde forsvare Danmark, hvis dette blev angrebet af
nogen 1.
Imidleriid var Fuchs 27. Marls igen kommet tilbage til Hamborg.
Han beklagede sig stærkt over, at Lente i Berlin havde udtalt, al han
begunsligede Modparten. Det var ganske urigtigt. Det var skadeligl for
ham at være borte fra Kurfgrsien og Hoffet saa længe, og han havde
kun paatagel sig Kommissionen i Hamborg af Interesse for Kongen, men,
da alt hvad han opnaaede var at komme i Miskredit hos denne, havde
han bedi sig fritaget for Kommissionen, hvilket Kurfgrsien ogsaa havde
bevilget ham 2, han vilde dog blive endnu i nogen Tid, hvis Forhandlin
gerne kom til at gaa noget bedre. Naar man havde beskyldl ham for
ved for Danmark ugunstige Indberelninger at have bidraget til at irri
tere Kurfgrsien, var det uden Grund. Det var rigtigl, at Kurfgrsien var
bleven noget irriteret ved at se Parterne vise saa stor Slejlhed, og naar
han ikke altid havde skjult det, skgldtes det hans bekendle Aabenhjær
hghed 3. I sin Indberetning til Kongen og i private Skrivelser til Jessen
fremhævede Ehrenschild, at det ikke kunde ngtte at haabe paa, at Mæg
leine vilde tvinge Hertugen til ai anlage Grevskaberne, da de alle i Vir
keligheden havde Medlidenhed med denne. Der var ogsaa kun ringe Ud
sigt til i Forvejen at kunne enes med Frankrig og Mæglerne om Alter
naiiverne. Da Croissg til Megercrone stadig talte om Vanskelighederne
ved at sende Danmark Hjælp, kunde man kun vente svag Støtte derfrå.
Irankrig ønskede fremfor alt en Overenskomst for ikke at blive draget
md i en Krig. Ingen af Mæglerne vilde heller stille Forslag for ikke at
lage Parti for nogen. Da det af ftere Grunde var vigtigt at faa den got
torpske Strid bilagt paa Grundlag af et af de opstillede Alternativer, raa
dede Ehrenschild til, at man uden at forhandle med Mæglerne skulde
stille dem. Forkastede Hertugen disse rimelige Forslag, ’kunde ingen
lægge Skglden paa Kongen V
Mæglerne beggndte nu igen at tale om den saakaldte «
Plan, at Kongen skulde tilhandle sig de afdelte Fgrslers Lande og maaske
2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 24/s, 2Va 1688; t. Meyercrone 27/s 1688 (Geh. Reg.).
23. Marts skrev Kurfyrsten til Christian V, at han havde fritaget Fuchs for
Kommissionen i Altona, da Forhandlingerne ingen Fremskridt gjorde og han
ikke kunde undvære Fuchs paa ubestemt Tid. Christian V bad dog 3. April
Kurfyrsten udsætte Tilbagekaldelsen noget, da hans sidste Tilbud forhaabentlig
vilde faa Hertugen til at stille sig mere imødekommende (Urk. u Actenst
XXI, 413, 415). 3 Rei. fra Ehr. og Br. «/. 1688. < Rei. fra Ehr og
Br. 30/s 1688. Ehr. t. Jessen 27/s 1688,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
