Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 1689. 20. Juni. Nr. 23.
at give ham mere i Slesuig, da man saa havde hele Jylland bagved
Hertugen, Fyen est for og Fæstningerne Rensborg og Frederiksort foran
ham, saa Kongen altid kunde tvinge ham. Der maatte dog stilles visse
Belingelser, men de mente ikke, at man skulde beraabe sig paa Rens
borgtraktalen, som ikke alle vilde anerkende. Hertugen maatte opgive
sin Suverænitet i Slesvig og alle fremmede Engagementer, tilbagegive
Svabsted, Domkapitlets og Domkirkens Gods, som han havde faaet 1658,
eller tage andet Land derfor. De gamle Arveunioner skulde fornges, og
Hertugen maatte herefter ingen Fæslninger have, ikke holde andet Mili
tær end Besætningen paa Gottorp og ikke indtage fremmede Tropper i
sine Lande. Kontributionerne af Prælater og Ridderskab skulde tilfalde
Kongen, og af de fgrslelige Amter skulde der aarligt betales noget til
Landets Defension. De mente, at et Tilbad om at restituere Hertugen
vilde stille Kongen i et godt Lys overalt, og gik Hertugen ind paa de
foreslaaede Betingelser, vilde hans Ve og Vel altid være i Kongens Hæn
der. Baade Bidal og Mæglerne anbefalede stærkt at lade Hertugen faa
Gottorp Slot og Amt 1.
Da Kongen havde modtaget denne Relation, gav han de hjemme
værende KonsejIsmedlemmer Gyldenløve, Reventlov, Jens Juel og Michael
Wibe samt Overrentemester Brandt og Oversekretær Jessen Ordre til at
overveje Situationen og afgive Betænkning om, hvad man skulde gøre:
afbryde Forhandlingerne uden at stille yderligere Forslag og ved ethvert
Middel hævde Besiddelsen af Slesvig og Retten til at oppebære Kontribu
tionerne, eller under el eller andet Paaskud faa Forhandlingerne proro
geret nogle Maaneder eller komme med nye Forslag om paa visse Be
tingelser at restituere Hertugen i hele Slesvig eller en Del af del eller
afstaa nogle Amter i Holsten. Ehrenschild og Breilenau fik Ordre til at
sondere Mæglerne om Mulighederne for en saadan Restitution. Naar
Modparten havde erklæret sig paa de andre Forslag, vilde Kongen give
dem nærmere Instruks 2.
Den 24. April svarede Hertugen paa den danske Deklaration af 12.
April. Han holdt stadig fast paa ikke at ville have noget af Grevska
berne og vilde ikke engang bestemt erklære at ville modtage de plønske
Lande*. Forslaget om en Udsættelse af Sagen, saalænge Stilstanden va
rede, turde de Danske nu ikke fremkomme med, da de ikke vilde ud
sætte Kongen for det Afslag, som sikkert kunde ventes. De forsøgte for
gæves at faa Bidal til at stille Forslag herom. De talte derefter med de
andre Mæglere om Udsætlelsen, men disse mente ogsaa, at del var uud
førligt. Hertugen vilde sikkert ikke gaa ind paa saa lang en Udsættelse
og Sverrig heller ikke, da det tidligere havde protesteret saa stærkt mod
en Prorogation paa nogle Maaneder. Godens lovede dog tilsidst at tale
1 Rei. fra Ehr. og Br. 2% 1688. 2 Chr. Vt. Gyldenløve etc. 1688
(Betæukningen kendes ikke); t. Ehr. og Br. 24/i 1688 (Geh. Reg.). -i Beylagen
Nr. 30,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
