Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 1689. 20. Juni. Nr. 23.
Generahiaierne ikke var Kongen gunstige i den goltorpske Sag. Sverrig
og Brunsvig-Lgneborg var Kongens aahenlyse Fjender, og Godens vidsle
ikke en eneste Stand i Riget, der vilde støtte Danmark. Han vidste og
saa fra god Kilde, at Frankrig ikke var tilfreds med Danmarks Hold
ning i den goltorpske Strid. De Danske søgte at faa at vide, hvad For
slaget skulde gaa ud paa, men del vilde Godens foreløbig ikke udlale sig
bestemt om; senere fik de dog at vide, at Forslaget væsentlig vilde gaa
ud paa Restitution paa Betingelser, som begge Parter kunde enes om,
eventuelt med Bytte af slesvigske Lande for holstenske 1.
Der indtraadle nu igen en Standsning i Forhandlingerne, da ogsaa
Wellingk rejste til Sverrig og de kejserlige Gesandter maalte vente paa
Svar fra Wien paa deres Forslag. De danske Gesandter fik dog nok al
gøre med en anden Sag, der lei kunde blive skæbnesvanger for Forhand
lingerne med Gottorp. Der havde i nogen Tid været Stridigheder mellem
Christian Vog Hamborg, og Kongen greb nu til Repressalier mod Byen
og anholdl en Del hamborgske Skibe og Varer. Ehrenschild og Breite
nau fik Ordre til at paavise Kongens Ret i Striden med Hamborg og
erklære, at alle de anholdte Skibe og Varer straks vilde blive frigivne,
naar Byen havde ydet Salisfaktion og givei Sikkerhed for bedre Opførsel
i Fremtiden. Godens var dog meget misfornøjel med, at Kongen netop i
delte Øjeblik optraadte saaledes mod Hamborg. Byen vilde beklage sig
til alle Magter og finde Gehør de fleste Steder. Det vilde vække ondl
Blod allevegne, og man vilde mene, at Danmark handlede i Forslaaelse
med Frankrig, der jo nu ogsaa brød Stilstanden med Riget. Ehrenschild
og Breilenau lagde heller ikke Skjul paa, at de ogsaa mente, at Øjeblik
ket var uheldigt valgt, seiv om de maatte indrømme, al Kongen havde
god Grund til sin Optræden. Hvis Kongen sendte flere Tropper til Hol
sten, hvad han jo nu maalte gøre, vilde del blive betragtet som en Diver
sion til Gunst for Frankrig s.
Ehrenschilds og Breitenaus Forestillinger bevirkede da ogsaa, at
Christian V erklærede at ville nøjes med en Deklaration af Magistraten i
Hamborg om at ville give den afdøde Syndicus Pohlmanns beslaglagte
Gods og Bibliothek tilbage og afgive en Erklæring om Respekt og Under
danighed mod Kongen. Godens anstrengte sig slærkt for al faa Striden
bilagt. Magistraten erklærede sig ogsaa overfor Godens villig Ul paa
visse Betingelser at give Pohlmanns beslaglagte Gods og Bibliothek til
bage til hans Enke, sikre Kongens Undersaatler upartisk Rei i Byen og
i alt efterkomme Pinnebergrecessen af 1619, men krympede sig ved at
sende en underdanig Skrivelse til Kongen om Frigivelse af de beslaglagte
Skibe og Varer. Tilsidst sendte Magistraten dog Godens en Skrivelse til
Christian V, hvori den anmodede om Frigivelse af Skibene og Varerne,
1 Rei. fra Ehr. og Br. 18/s, 21/» 1688. 2 Rei. fra Ehr. og Br. 2Sh 1688.
Ehr. t. Jessen se/9 1688.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
