Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 513
1689. 20. Juni.
Byrder. Plovene i Nærheden af Lybæk og Hamborg var langt mere
værd end de Plove, Kongen fik i Slesvig, og gav ogsaa langt sterre Ind
tcegt. Det var endvidere ganske uretfærdigt, at Kongen skulde dele de af
delte Herrers Plove med Hertugen, da de oprindelig hørte til den konge
lige Del og af Frederik II’var givet til hans yngre Broder, Hertug Hans,
saa Sidelinjen Gottorp aldeles ingen Ret havde til dem. Delingen af Præ
later og Ridderskab, saaledes at hver Part skulde have dem, der laa i
det ham nu tildelte Distrikt, vilde ogsaa være i hej Grad til Skade for
Kongen, da denne derved kun vilde faa en Tredjedel, medens Hertugen
vilde faa to Tredjedele. Fællesregeringens Ophævelse vjlde ogsaa med
føre, at Hertugen herefter fril kunde optræde mod Kongen, og vilde være
i Strid med Hertugdømmernes hele Forfatning, gamle Privilegier og hele
den naturlige Situation, der ikke kunde taale to fuldstændig adskilte Re
geringer1.
De Danske forestillede straks Godens og Schmettau, at Kongen ikke
paa nogen Maade kunde gaa ind paa Forslaget. Godens holdt dog sta
dig paa, at det var fordelagtigt for Kongen, men forøvrigt vidste man jo
endnu ikke, hvad det blev til med det, da der først skulde forhandles
med Brandenborg og Sachsen om det. Schmettau var ikke tilfreds med
Forslaget og mente, at del saa vilde være bedre for Kongen at gaa enten
til en fuldstændig Reslitulion af Hertugen paa Beiingelser, der tog Hen
syn til Kongens Sikkerhed og Respekt, eller til en delvis Restitution med
Satisfaktion for det, som Kongen ikke vilde restituere. Man var i Ham
borg i Øjeblikket noget urolig over Rygter om, at Christian V havde
sluttet en ny Traktat med Frankrig og forpligtet sig til at gøre et Ind
fald i Meklenborg for at hindre Nabofyrslerne i at sende Tropper mod
Fiankrig. Schmettau fraraadede paa Kurfyrstens Vegne stærkt de Danske
noget saadanl og meddelte, at man paa en Sammenkomst i Magdeborg
for nylig var bleven enig om, hvis den danske Konge gjorde det, saa at
lade alt andet ligge og med forenede Kræfter gaa mod Danmark. Eh
renschild forsikrede straks, at der ikke var sluttet nogen ny Traktat med
Frankrig og at der heller ikke var Tale om at lade danske Tropper taqe
Kvarter i Meklenborg 2.
Saasnart Christian V havde modtaget det kejserlige Projekt, gav han
Ehrenschild og Breitenau Ordre til at erklære, at han umuligt kunde
anlage del, og til at overgive de af dem opsatle Grunde for dets For
kastelse, hvis det officielt fremsatles. Godens fastholdt dog stadig, at det
kejserlige Forslag i Virkeligheden var gavnligt for Kongen, hvorfor ogsaa
Sverng var hange for, at Hertugen maaske skulde lade sig bevæge til at
Kurtzgefasste rationes, warumb der bey der boben Keyserl. mediation
unter henden seyende vorschlag an seiten Ihr. Kon. Mat. impracticapel und
davon bein success zu hoffen (Beylagen Nr. 46). 2 Rei. fra Ehr. og Br
28/n, 27/u 1688. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
