- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
516

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 1689. 20. Juni. Nr. 23.
De vilde heller ikke have, at det skulde siges, at de havde opsat noget,
der var saa uudførligt, ai det ikke engang kunde forelægges. De Danske
foreslog da, at det kun skulde meddeles dem, ikke Goltorperne, da der
jo ikke kunde komme noget ud af det, hvis Kongen ikke vilde. Meddelte
man Modparten del, vilde denne selvfølgelig straks antage det, og Dan
mark vilde saa, da det maatle forkaste det, komme til at staa i et daar
ligt Lys og blive nødt til al forsvare sig ved en længere Inwdegaaelse,
hvilket helst skulde undgaas. Himicke og Reichenbach støttede de Danske,
men Godens og Schmetlau holdt paa, at de ikke kunde gøre det, da de
saa vilde miste al Kredit hos Modparten, den var ringe nok i Forvejen 1.
Den 7. Jan. meddelte da ogsaa Reichenbach og Schrnettau paa Mæg
lernes Vegne mundtlig de Danske de paa Konferencerne vedtagne Forslag
i Form af en Prolokolekslrakt. De Danske svarede Dagen efter, for at
Mæglerne kunde have deres Imødegaaelse af Protokolekstrakten, førend
de i det hele meddelte Modparten noget. De Danske foreslog igen Grev
skaberne som Ækvivalent; da Modparten havde gjort Vanskeligheder ved
at antage dem, fordi de ikke indbragte saa meget som Ftertugens Del af
Slesvig, vilde Kongen lade Kammerintraderne begge Steder beregne og
give Hertugen Vederlag, Daler for Daler. Hvis det saa viste sig, at
Grevskaberne ikke var tilstrækkeligl Ækvivalent, vilde Kongen erstatte det
manglende ved Restitution af Gottorp Slot og Amt, dog med Undtagelse
af de lidligere nævnte Stykker, og indrømme Hertugen Kontributionsfri
hed for Gottorp Amt og for de holstenske Amter. Kongen skulde beholde
Svabsled, det halve Domkapitels Gods og Helgoland; Fernern og de tre
panisalte Amter skulde forblive i samme Tilstand som nu indtil Pante
summen betaltes. Hertugen skulde tage Gottorp Amt til Len, opgive Fæl
lesregeringen for Slesvig og forpligte sig til ingen Fæstninger at bygge,
ikke at føre fremmede Tropper ind i sit Land og ikke slutte Alliancer
med fremmede Magter. Vilde Hertugen ikke tage hele Grevskaberne som
Ækvivalent, kunde Kongen og Hertugen hver tage sin Halvdel ligesom
før 1676\
Mæglerne meddelte derefter Goltorperne baade Protokolekstrakten og
det kongelige Svar. Disse beklagede sig slærkt over, at man ikke tid
ligere havde meddelt dem noget og erkyndigel sig om Hertugens Stilling.
De faslholdt stadig, at en fuldstændig Restitution paa de lidligere Betin
gelser var det eneste rette. En partiel Restitution var ikke antagelig, da
Kongen ikke kunde give et passende Vederlag. Da Hunicke endnu en
Gang søgte Audiens hos Hertugen og foreslog denne ai antage Grevska
berne, erklærede han paany, at han ikke vilde antage dem, hverken hell
eller delvist. De gottorpske Ministre klagede ogsaa over, at de Danske,
som deres Svar viste, vilde berøve Hertugen alle de Rettigheder, som en
1 Rei. fra Ehr. og Br. Vi, 4/i 1689.
(Beylagen Nr. 51).
a De kgl. Kommissærers Svar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free