Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 1689. 20. Juni. Nr. 23.
om den gotlorpske Resolution, havde de i Henhold Ul den kongelige
Ordre af 29 Dec., der gav dem Bemgndigelse til, hvis de to første For
slag forkasledes, da straks at begynde paa en Forhandling om en total
eller delvis Restitution, fortroligt meddelt Hunicke, at hvis Mæglerne nu
igen vilde foreslaa en total Reslitation, der kunde være forenelig med
Kongens Højhed og hans Landes Sikkerhed, vilde Kongen af Hensyn til
Mæglerne og andres Intercession nu erklære sig noget nærmere herom.
Umiddelbart efter modtog Ehrenschild og Breitenau dog en Ordre fra
Christian V, hvori denne paabød dem foreløbig ikke at komme frem med
deres Ordre om total Restitution, da det saa ud til, at Konjunkturerne
blev noget bedre. Man havde foreløbig relfærdiggjort sig overfor Verden
ved Tilbudet om at ville tilbagegive Hertugen Gottorp Amt og Slot og
kunde altid tidsnok komme frem med Tilbudet om total Reslitation. De
Danske maatte da straks anmode Hunicke om ikke at omtale deres Med
delelse for de andre Mæglere 1. Sit Standpunkt fastholdt Kongen ogsaa
efter Modtagelsen af Gesandlernes Relation af 22. Jan., da han mente, al
Modparten sandsynligvis vilde forkaste de for Restiiutionen opstillede Be
iingelser, og han ikke vilde udsætle sig for flere Afslag, men han gav
dog Ehrenschild og Breitenau Tilladelse til i rent private Samtaler at
diskutere Spørgsmaalet med Mæglerne, men erklære, at Kongen ikke
kunde udlale sig om Restitution af mere end Gottorp Slot og Amt, førend
han var fuldslændig sikker paa, at Hertugen vilde antage de for Kon
gens Respekt og Sikkerhed nødvendige Beiingelsem.
De danske Gesandler var i en ret vanskelig Siluation. Godens er
klærede, at Kejseren meget gerne saa den gottorpske Sag bilagt, for at
Roen i de nordiske Egne ikke skulde blive forslyrret, men baade han og
de andre mæglende Ministre ansaa det for udelukket, at Hertugen vilde
gaa ind paa de for Restitulionen af Gottorp Slot og Amt opstillede Be
tingelser, at Hertugen skulde forpligte sig Ul ikke at have Fæstninger
eller Militær og Ul ikke at slutte Alliancer med fremmede Magter. Godens
erklærede endog, at Kejseren ganske vist var indifferent, hvad Slesvig
angik, men slilledes der lignende Betingelser for Hertugens holstenske
Besiddelser, havde han Ordre til ikke alene at protestere derimod, men
endog forbyde Hertugen at gaa ind paa saadanne. Schmetiau erklærede
aabent, at Kurfyrsten af Brandenborg fandt de sidste danske Tilbud uiil
slrækkelige; i Wien og Regensburg arbejdedes der stærkt for al faa Dan
mark erklæret for Rigsfjende, hvilket Kurfyrsten ikke i Længden vilde
kunne hindre. De Danske maatte derfor nu komme frem med deres
yderste Tilbud. Under delte Pres gav Christian Vda ogsaa sine Gesand
ter Ordre til ikke at insistere paa en Specifikation af Betingelserne, da
særlig Fæstningsspørgsmaalel vilde volde store Vanskeligheder, men lade
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. t5/i 1689 (Geh. Reg.). Rei. fra Ehr. og Br. 27
1689. 2 Chr. Vt. Ehr. og Br. 27i 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
