Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 1689. 20. Juni. Nr. 23.
De skulde i Forening opstille en Hær i Tyskland (12,000 Md. Brunsvig-
Lyneborgere og 6000 Svenskere), der skulde falde ind i Holsten samtidig
med at Sverrig angreb Danmark i Norge og paa Øerne. Angrebet skulde
begynde 20. Maj, muligvis fer, hvis der viste sig en gunstig Lejlighed.
Traktaten ratificeredes af Karl XI 19. Febr., af Heriugerne 24. FebrA
Denne Traktat blev ganske vist foreløbig en stor Hemmelighed for
Danmark og ogsaa for Mæglerne, men Stillingen paa Kongressen var og
saa uden den bleven meget kritisk for Danmark. Det kunde nu anses for
givet, at Prinsen af Oranien vilde blive Herre i England og rimeligvis
ogsaa vende dette Riges Vaaben mod Frankrig. Paa Hjælp fra Branden
horg kunde der ikke regnes; Kurfyrsien forlangte endog Hjælp af Dan
mark mod Frankrig, da Ludvig XIV udskrev Kontribulioner i Kleve.
Der forhandledes ganske vist endnu mellem Frankrig og Brandenborg,
men der kunde ikke være Tvivl om, at Brandenborg tilsidst vilde erklære
sig mod Frankrig. Fra Frankrig kunde der heller næppe ventes nogen
Hjælp, medmindre Danmark, som Frankrig forlangte, vilde forpligte sig
Ul at gribe aktivt ind i Krigen som Frankrigs Allierede og angribe Bran
denborg og Brunsvig-Lyneborg, i alt Fald den sidste Magt, med en Hær
paa en 20—24-,000 Md. Herom var der i nogen Tid forhandlet, men
Christian V var, omend han frisledes stærkt af de franske Tilbud, tilsidst
kommet til den Overbevisning, at et saadant Skridt vilde medføre altfor
store Farer for Danmark. Det vilde ikke alene faa Sverrig, det tyske
Rige og alle de nordtyske Fyrsier imod sig, men rimeligvis ogsaa Eng
land og Nederlandene, der kunde hjælpe Sverrig til Sos og ødelægge hele
den dansk-norske Handel. Ehrenschild i Hamborg, der var den egent
lige Udenrigsminister og stadig raadspurgtes af Regeringen i København,
fraraadede ogsaa paa det krafligste under de nuværende Forhold at slutte
nogensomhelsl ny Forbindelse med Frankrig, navnlig at angribe Bruns
vig-Lyneborg, da dei vilde ophidse alle mod Danmark, der rimeligvis saa
vilde blive erklæret for Rigsfjende af Rigsdagen i Regensburg sammen
med Frankrig. En ny Alliance med Frankrig vilde ogsaa være fuld
stændig ødelæggende for Forhandlingerne iAllona, hvor man nok kunde
vente at opnaa noget bedre Betingelser, naar man lod Modslanderne
haabe, at Danmark i saa Fald vilde forlade Frankrig og slutte sig til
dem, men i modsat Fald kunde slutte sig Ul Frankrig. Der var ogsaa
Grund til at tvivle om, at Frankrig vilde holde de Løfter, det gav, eller
overhovedet kunde holde dem, da det seiv fik saa mange Fjender. Dei
eneste rigtige vilde derfor være al trække Forhandlingerne med Frank
rig ud, indtil man saa, hvorledes Forholdene udviklede sig og hvor
ledes Sommerfelttoget forløb. Han anbefalede ogsaa at søge at faa en
Forstaaelse i Stand med Prinsen af Oranien og England og Nederlan
dene samt med Kejseren 2.
1 Svensk hist. Tidskr. 1895 S. 314—19. 2 Ehr. t. Jessen SA, 23A, 2flAt
4A, 8A, 12A 1689. Jessen t. Ehr. 1688, Vi, 15A, 19A, 22A, 26A, 29/i, ieA, 20A 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
