Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t
526 1689. 20. Juni. Nr. 23.
skynde sig, da der gik foruroligende Rygter om Sverrigs Planer. Fuchs,
der 25. Marls var kommet lilbage til Aliona, raadede ogsaa stærkt til en
hurtig Afslutning. Kurfyrsten var Kongen oprigtig hengiven, men endtes
disse Stridigheder ikke snart, kunde man forudse en blodig Krig. Sver
rig var parat og Brunsvig-Lyneborg vistnok ogsaa, og de vilde fmde
Slette hos alle Magter. Det af ham foreslaaede inæqvale Forbund, der
forøvrigt kun var et rent privat Forslag af ham, kunde ikke sætles igen
nem hos Modparten, og der burde heller ikke tales noget om Ophævelse
af Suveræniteten, om Svabsteds Tilbagegivelse til Christian V eller om
Retten til at bygge Fæstning, da der ikke var Udsigt til al opnaa nogen
af disse Dele, og dei vilde være krænkende for Kongen at kræve det, men
ikke faa det 1’ Fuchs opfordrede paa den anden Side Wellingk til at have
nogen Taalmodighed, da del ulykkeligste, der kunde ske, var en Krig
mellem de nordiske Kroner. En saadan var nu i Frankrigs Interesse,
da den vilde bringe de nordtyske Fyrster til at hove deres Opmærksom
hed rettet herpaa, saa de ikke kunde foretage sig noget mod Frankrig.
Wellingk erklærede, at Suerrig, hvis det kom til Krig, ikke tænkie paa
seiv at gøre Erobringer, men med Hensyn til Hertugen af GoUorp maaite
Karl XI bestemt kræve, at der ikke skete noget, der direkte eller indirekte
kunde være til Skade for de nordiske Frede eller for Heriugens Højhed
og Regaler. Sverrig vilde heller ikke lillade; ai der foreskreves Hertugen
noget med Hensyn til de Alliancer, han vilde indgaa. Del bedste vilde
derfor være, at Fællesregeringen og Unionen ophævedes 7
Mæglerne foretog nu ogsaa ei mere offentligt Skridt. Den 29. Marls
mødte Reichenbach og Fuchs hos de Danske og oplæste og overgav paa
alle Mæglernes Vegne disse en skriftlig Memoire, hvori de erklærede, at
Kongens Ære og Respekt ved Resiilutionen bedst kunde iagltages ved, at
Kongen nu, da der ikke forelaa noget, som tvang ham dertil, erklærede,
at han udelukkende af Hensyn Ul Mæglerne og for under de foreliggende
farlige Konjunkturer ikke at udsætte Freden i Rigel for Fare havde fatlet
den Resoluiion at restituere Hertugen. Mæglerne vilde saa sørge for, at
Hertugen efter Traklatens Ratifikation sendte et Gesandtskab til Kongen
for at udlrykke sin Glæde over paany at være forsikret om Kongens
Affektion, som han af al Magi vilde beflilte sig paa at bevare. Hvad
Sikkerheden angik, opnaaedes denne bedst ved, ai Kongen behandlede
Hertugen generøst. da man ved at kræve haarde Betingelser af ham kun
opnaaede at drive ham i Armene paa andre Magter. Den gensidige Mis
tro vilde saa heller aldrig høre op. Mæglerne vilde beslræbe sig for
at faa Hertugen til at love, at han ikke vilde have eller indgaa nogen
Alliance, der kunde være til Offension for Kongen eller stride mod de
mellem dem værende Overenskomster og Unioner, ligesom Mæglerne og
1 Rei. fra Ehr. og Br. 27s, 27a 1689. 2 Wellingk t. Karl XI 27/s 1689
i Stockholm).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
