- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Ottende Bind. 1683-1689 /
528

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528 1689. 20. Juni, Nr. 23.
inletsomhelst gjorde for at føre Parterne sammen, havde det været bedre
at undgaa denne kostbare og besværlige Kongres. Han fryglede paa
ingen Maade en Krig eller de svenske mellem Potentaler saa usædvanlige
Traster og vilde hellere adsætte sig for det yderste end gaa ind paa no
get, der kunde være til Skade for hans Repatation og hans Landes
Sikkerhed x.
Mæglernes Erklæring af 29. Marts var Christian V ogsaa alt andet
end fornøjet med. Del var i Virkeligheden kan Ord. Kongen billigede
fuldstændig Ehrenschilds og Breitenaus Svar, som de maatte gentage
skriftligt. Ved den Lejlighed kunde de ogsaa bekvemmest komme ind
pad de Betingelser, Kongen maatte kræve, da Mæglerne rimeligvis vilde
spørge derom. I deres Svar skulde de saa foreslaa Restiiution paa de i
de 16 Artikler af 22. April 168J indeholdte Betingelser. Angaaende de i
deres Relalion af 22. Marts opstillede Punkter kunde Christian V ikke give
dem nærmere Instruks, før han saa Mæglernes Erklæring om alt. Hans
Ultimatum vilde ogsaa være afhængig af Udfaldet af den franske Ekspedi
tion til Irland og Begivenhedernes Udvikling i England og Skotland. Naar
han til Maj var færdig med sine Rustninger, vilde hans Modslandere ogsaa
nok tale noget saglere. Ien ny Ordre nogle Dage efter erklærede Christian V
paany, at han ikke kunde give nogen endelig Resoluiion, før han var færdig
med sine Rustninger, men de maatte dog sørge for, at Forhandlingerne
ikke blev afbrudte, men trukne ud en Maaneds Tid endnu. De skulde
derfor indlade sig paa Forhandlinger om det af Mæglerne foreslaaede
Forbund mellem Kongen og Hertugen og om Delingen af Kontributio
nerne. De maatte lade Mæglerne forstaa, at Kongen vilde lade sig nøje
med de tre Fjerdedele af disse, hvis saa alt ellers kunde ordnes 2.
Christian V og Konsejlet i København havde øjensynlig fatlet noget
mere Mod ved Efterretningerns om Jakob ITs Landgang i Irland og den
Fremgang, han i Begyndelsen havde haft, og ved Eflerretningen om
Vanskeligheder for Vilhelm III baade i England og Skotland. Meger
crone i Paris fik Ordre til at meddele Croissy, at Christian V ikke vilde
give mere efter i Allona, men forlange reelle Garanlier for, at hans Re
patation og hans Landes Sikkerhed blev iagIlaget; almindelig Garanti,
som Mæglerne havde foreslaaet, var ikke nok. Fik han ikke disse Ga
rantier, vilde han lade det komme til et Brud, hvis han var sikker paa,
at Frankrig billigede denne Beslutning og vilde staa fast sammen med
ham. Frankrig vilde jo saa ogsaa opnaa det samme som ved den af det
foreslaaede Aktionskoncert. Der var ikke længere Tvivl om, at Frankrig
og Danmark maatte betragte Sverrig som aabenbar Fjende, der vilde be
gynde Krigen, saa snart Aarstiden var dertil, og vilde sende store Troppe
styrker over til Tyskland. Men Christian V maatte bestemt vide, om
1 Chr. Vt. Ehr. og Br. 37s, 3% 1689.
74, *V4 1689.
3 Chr, V t. Ehr. og Br.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/8/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free