Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
Nr. 23. 1689. 20. Juni.
men gav kan Hertugen dei tilbage, som denne tidligere havde haft. Han
beklagede, at Sagen havde udviklet sig som den havde, men han havde
for længe siden advaret og sagt, at jo længere man ventede, jo vanske
ligere blev Kongens Stilling. Den nederlandske Gesandt Heemskerck, der
for nogle Dage siden var kommet til Hamborg, meddelte Ehrenschild, at
han af Kongen af England og Generalslaterne havde faaet Ordre til at
gøre de Danske alvorlige Forestillinger om at fremskgnde Forhandlin
gerne; hidlil havde Generalslaterne ikke viltet blande sig i den gotlorpske
Sag, men nu da den syntes at skulle føre til en stor Krig, maatte de
gribe ind, da hverken de eller England kunde finde sig i, at Kampen
mod Frankrig skadedes ved en Krig i Norden. Den eneste Maade, hvorpaa
man nu kunde undgaa en saadan, var en betingelsesløs Restitulion af
Hertugen, hvilken alle Magter ogsaa fandt rimelig, og Henvisning af de tre
andre Punkter til Voldgift eller Kompromis. Fuchs slillede sig nu mere
paa de Danskes Side og tilbed seiv at rejse til København for at se at
faa Kongen til at gaa med til en betingelsesløs Restilution og til ai slutte
sig til de Allierede. Da han meddelte Wellingk dette, erklærede denne, at
med Restilutionen var Sagen ikke i Orden, de andre Punkter i Hertugens
Ultimatum maatte ogsaa ordnes. Fuchs vilde dog ikke høre noget her
om. Han havde kun Ordre til at arbejde for Hertugens fuldstændige
Restitulion og kunde ikke befalte sig med de andre Punkter. Han kunde
heller ikke tro, at Sverrig og Brunsvig-Lyneborg for disses Skyld vilde
lade det komme til Krig. Fuchs havde først villet afvenle en Kurérs Til
bagekomsl fra Kurfyrsten, men da baade Heemskerck og den brunsvig
lyneborgske Minister Gortz indtrængende raadede ham til at rejse straks,
afrejsle han 13. Maj til København. Samtidig rejste den anden branden
borgske Minister Canitz Ul Celle for at sege at faa de brunsvig-lyne
borgske Hertuger til at stille sig mere imødekommende1.
Christian V var blevel ubehagelig overrasket ved Meddelelsen om, at
Mceglerne havde taget imod det gotlorpske Ultimatum og til en vis Grad
godkendt det. Gotlorps Fordringer var ganske vist ikke kommet ham
uventet, da han hele Tiden havde ment, at det ikke var Modpartens Me
ning at ende Striden paa en rimelig Maade, men det havde forbauset
ham, at Mceglerne havde villet forlange, at han skulde give eflef i saa
godt som all, da de dog tidligere havde forsikret, at hvis han blot gik
ind paa Reslitulionen, blev man nok enig om de Betingelser, som han
maatte kræve til sin Sikkerhed, og vilde saa ikke bryde sig om Sverrigs
Modsland. Han havde ogsaa i Tillid hertil afvist store Tilbud fra Frank
rig og tilbudt at ville gøre fælles Sag med Riget. Ehrenschild og Breite
nau skulde indtrængende foreslille Mæglerne dette og, om fornødent, fore
lægge dem denne Ordre. Han havde først haft til Hensigt at besvare
Rei. fra Ehr. 10/s, fra Ehr. og Br. u/s 1689. Ehr. t. Jessen 10/s 1689
Wellingk t. Karl XI liU 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>