Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 541
siden de Danske til sub spe rati at erklære, at del ikke skulde gælde
disse, da en saadan Erklæring i høj Grad vilde leite Forhandlingerne.
De Danske, der endnu ikke havde modlagel Ordren af 25. Maj, maatle
dog afslaa dette, men i deres Indberetning raadede de Christian V til at gaa
ind paa, al Hertugen indlil Voldgiftskendelsens Afsigelse maatte oppebære
Halvdelen af Konlribulionerne, da Hertugen jo, hvis Kendelsen gik ham
imod, skulde betale del tilbage, som han havde faaet for meget, og det
vilde saa ogsaa være vanskeligt for Modparten al afslaa en Voldgift.
Fuchs segle ogsaa at faa Heemskerck til at erklære Udkastet for
for rimeligt og iillige erklære, al hvis nogefi alligevel vilde opvække Uro
ligheder, vilde England og Nederlandene ikke tillade det. Heemskerck
mente dog ikke at have Instruks dertil, seiv om han nok mente, at der nu
ikke mere var nogen Grund Ul Krig. Fuchs seiv erklærede derimod, al
hvis nogen nu vilde beggnde Krig mod Danmark, vilde Kurfyrsten mene,
al det ikke skeie for at faa Hertugen restitueret, men for at svække Dan
mark, og Kurfyrsten vilde saa hellere kalde sine Tropper tilbage fra
Rhinen og søge at hindre Angreb paa Danmark; del samme vilde sik
kert Munsier gøre. Det hjalp dog altsammen intet. Wellingk og de
brunsvig-lyneborgske Ministre erklærede, at Hertugen umuligt kunde gaa
ind paa det danske Udkast, og Brunsvig-Lyneborgerne meddelte officielt
de kejserlige og nederlandske Gesandtar, at de brunsvig-lyneborgske Her
iuger havde sluttet en Alliance med Sverrig om Christian Albrechts Re
stitution, og at intet var sikrere end at Sverrig og Brunsvig-Lyneborg
gieb til Vaabenmagt, hvis Sagen ikke var ordnet i Overensstemmelse med
de nordiske Frede inden 31. Maj1.
Fra goltorpsk Side fremsattes en hel Række Indvendinger2 mod del
danske Udkast, og samtidig overgaves der et goltorpsk Udkast3 til Trak
tat. I Ai t. 1 var indsal en Passus om, at Amnestien ogsaa skulde gælde
begge Parters Ministre og Undersaatter. Art. 2 fastsatte, at Hertugen
skulde reslilueres i alle sine Bande og Retligheder, særlig Suveræniteten,
saaledes som han havde besiddet dem efter de nordiske Frede indlil 1675,
hen indbefatlet alle Øer og Godser, særlig Godset Goltesgabe. De hertuge
lige Embedsmænds beslaglagle Godser og Kapilaler og de deraf oppe
baarne Indlægter skulde gives tilbage. Restitutionen skulde ske umiddel
bart efter Udvekslingen af Ratifrkationerne. Til Gengæld vilde Hertugen
ganske opgive sine Fordringer paa Kongen. Art. 3 fastsatte, al de gamle
Overenskomsler, særlig Unionerne af 1533 og 1623, skulde forblive i Kraft,
dog uden Præjudice for Hertugens Suverænitei og hans Ret til al slutte
Forbund, og de kunde ikke paaberaabes overfor Kejseren og Riget. Hvis
en af Parterne onskede at bytte nogle mindre Stykker, vilde den anden
Rei. fra Ehr. og Br. "Va 1689. Wellingk t. Karl XII 28/s 1689. 2 Fiirst
hche Monita uber das konigl. Project 28. Maj 1689 (Beylagen Nr 84) 3 Bev
lagen Nr. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
