Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 545
1689. 20. Juni.
paa 12 Orlogsskibe til Østersøen for ai forene sig med Kongen af Sver
rigs Flaade og agere mod Danmark, saafreml Forliget ikke var kommet
i Orden inden den 20. Juni. Hvis Danmark efter Forligels Slutning un
der Krigen med Frankrig vilde foretage sig noget mod denne Traktat,
skulde England og Nederlandene holde en Eskadre paa mindst 12 Or
logsskibe rede til Undersløttelse af Sverrig og Brunsvig-Lgneborg1.
Wellingk var meget stolt over at have faaet de nederlandske Ge
sandler til at afgive denne Erklæring og skrev triumferende til Karl XI,
at han først rent ud havde afslaaet at gaa med til en Forlængelse, men
siden gennem de brunsvig-lgneborgske Ministre havde ladet Nederlænderne
forstaa, at han i alt Fald maalte have en saadan Erklæring af dem for
at kunne forsvare at handle mod sin Ordre. Da Nederlænderne ikke
vilde give ham en saadan, lod han dem vide, at han lige stod i Begreb
med at sende en Kurér til den svenske Flaade om at beggnde Opera
tionerne, og Nederlænderne gik da, for al afværge et Brud, ind paa at
udstede Erklæringen. Da Operationerne alligevel ikke kunde beggnde
før den 20. Juni, var det efter Wellingks Mening en billig Pris for en
saa herlig Deklaration 2.
Da de forskellige Gesandler kom lilbage til Hamborg fra Celle, vakte
de fgrstelige Monita til Mæglernes Udkast dog en ikke ringe Misstemning
hos de mæglende Ministre, da de mente, at deres Respekt led derved.
Ehrenschild beklagede sig stærkl til Godens, der erklærede, at saafremt
Breitenan bragle en tilsirækkelig gunstig Resolulion med fra København,
vilde Mæglerne ikke brgde sig om de i Celle vedtagne Monita, og naar
Hertugen var fuldslændig restitueret, havde Kejseren heller ingen For
pligtelser mere mod Sverrig i den Sag. Han holdt dog paa, at Hertugen
i Konlributionsspørgsmaalel havde Traktaten af 5. Maj 1663 for sig. De
pantsatte Amler maaite ogsaa tilbagegives uden Betaling af Pantesum
men, da Kongen siden 1679 havde oppebaarel alle Kontributioner af
Prælater og Ridderskab og siden 1682 ogsaa af Herlugens Amler, saa
denne inlet havde haft al betale med. Godens erklærede tillige, al alle
de mæglende Ministre var enige om, at uden disse lo Punkter var Re
stitutionen ikke fuldslændig, hvilkel Ehrenschild dog ikke vilde tro paa
for det sidste Punkts Vedkommende. Heemskerck raadede indlrængende
Ehrenschild til at gaa ind paa del i Celle vedtagne, da det jo dog var
af ringe Betydning. Danmark havde ogsaa venlet for længe og derved
seiv bragl sig i den nuvcerende Forlegenhed. England og Nederlandene
vilde sikkert ogsaa snart gøre Danmark behagelige Forslag, der vilde
mildne det, som na syntes haardt. Da Ehrenschild beklagede sig over
den udstedte Deklaration og over, at Heemskerck var gaaet bort fra Ud
kastet af 31. Maj og havde samtykket i de i Celle vedtagne Ændringer,
v. Heeckerens og Heemskercks Deklaration 4/e 1689 (Beylagen Nr. 92).
2 Wellingk t. Karl XI T/e 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
