Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 547
vede al sende dei til Kongen, men gjorde straks bpmærksom paa, al det
jo i alt væsenttigt indeholdt det samme som del foregaaende Udkasl, ja
i visse Punkter var daarligere for Kongen, idet Passus’en om, al begge
Parler skulde give Åfkald paa alle mod Unionerne slridende Engage
menler, var udeladl. I sin Indberetning til Kongen gjorde Ehrenschild
dog gældende, al der ved del sidste Udkasl var vandel det, at de i Celle
vedtagne Monila var blevne forkastede og al de nederlandske Minisire til
deres egen store Glæde var bleven befriede for den af dem ubesindigt
udsledle Deklaration. De Allierede vilde sikkert tilfredsstille Prins Georg;
Ehrenschild mente forovrigt, at man ligefrem skulde stille det som en
Beiingelse 1.
Samtlige mæglende Minisire sendte samtidig en Skrivelse til Kongen,
hvori de frernhævede. al Sagerne nu stod saaledes, al det i Løbel af faa
Dage enten maatte komme til el mindeligl Forlig eller til Krig, og paa
viste, hvilke skadelige Følger en saadan Krig vilde medføre for det ro
merske Rige, der i Forvejen stod i en blodig Krig med Frankrig. De
havde gjort alt hvad de kunde for at tilvejebringe et Forlig i Mindelig
hed, og det beroede nu alene paa Kongen, om dette Maal skulde naas og
derved alle omkringliggende Lande forskaanes for Ruin og Ødelæggelse.
De anmodede derfor i deres Herrers Navn indtrængende Kongen om at
antage Traktaten, saaledes som den nu havde kunnet faas, hvorfor deres
Herrer vilde være Kongen evig forbunden-. Forhandlingerne i Hamborg
gik nu i Staa, medens man ventede paa Christian V’s Resolution.
Breitenau var kommet til København 4. Juni og fandt Kongen rei
opsat paa at afvise Mæglernes Forslag af 31. Maj og lade det komme til
Ki ig. Flaaden, der var i god Stand og mentes at være den svenske
Flaade ret overlegen, havde faaet Ordre til at stikke i Søen, og i Herlug
dømmei ne stod en 16 18,000 gode Soldater rede. Da den kommande
rende General Frederik Arenstorff døde 15. Maj, anmodede Christian V
31. Maj Hertug Johan Adolf af Plen om at overtage Kommandoen over
Hæren 1, hvilket denne 7. Juni ogsaa gik ind paa, og Feltmarskal Gustav
\Uheim Medet kaldtes ned fra Norge for at bistaa ham. Den franske
Ambassadør Martangis satle ogsaa all i Bevægelse for al faa Kongen til
al forkaste de i Allona stillede Vilkaar, som han fremstillede som aldeles
vanærende for Kongen. Han kunde dog ikke tilbyde Danmark nogen
viikelig Hjælp. Croissg havde paa den danske Forespørgsel i April, om
Danmark kunde regne paa Frankrigs Hjælp, hvis Kongen lod Forhand
lingerne i Allona strande og del kom Ul Krig, svaret, at det kunde Lud
vig XIV ikke forpligte sig til, men hvis Danmark vilde forpligte sig til
inden en vis Tid at træde i Aktion mod Brunsvig-Lgneborg, enten det
kom til Forlig i Allona eller ej, blev man nok enig. Paa Megercrones
Rei. fra Ehr. n/e 1689. 3 Mæglernes Skrivelse (Beylagen Nr. 104).
Chr. Vt. Hert. Joh. Adolf 31/s 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
