Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 23. 1689. 20. Juni. 551
fremtidige Udgifter til Rustningar’. Da forskcllige Nabomagler under
Paasknd af at ville hjælpe Hertugen truede Kongen og der taltes om at
føre en stor Troppestyrke over Elben nær hen til den holslenske Grænse,
havde Kongen givel sine Gesandter Ordre til at protestere og erklære, at
han maatte betragte en saadan Troppeoverførsel som Begyndelsen til
Krig og se sig nødsaget til at gribe til Forholdsregler derimod. Kongen
gav dog i sin Approbation af denne Erklæring sine Gesandter i Altona
Bemgndigelse til, hvis de ansaa det for nødvendigt for Kongens Interes
ser, al forandre eller lilføje nogel i Deklarationen uden at indhente nær
mere Ordre2.
Breitenau rejsle 10. Juni lilbage til Hamborg, og i en Ordre af
næste Dag til Ehrenschild gav Kongen denne Befaling til, hvis de i det
Breitenau medgivne Udkast gjorte Indrørnmelser ikke var tilstrækkelige,
da sub spe rali at tilbyde at give Hertugen en almindelig Deklaralion
om, al denne skulde have sine Lande restitueret, som han havde haft
dem 1674, dog med Forbehold af visse Belingelser med Hensyn til de
pantsatle Åmter, for al man kunde undgaa den af Modparten krævede
Renunciation paa et Præcipuum og de andre præjudicerlige Klavsuler.
Forøvrigt overlod Kongen det til Ehrenschilds Dexteritet og ubegrænsede
Disposition, uden at vente paa speciel Ordre, al handle saaledes som han
mente, at en mindelig Afslulning paa denne besværlige Forhandling bedsl
kunde fremmes med lagllagelse af Kongens Respekt og Interesse 3.
Efter at Breitenau var kommel tilbage tit Hamborg, sarnmenlignede
han og Ehrenschild det Breitenau medgivne Forligsudkast med det af
Mæglerne 10. Juni overgivne Udkast, og da de fandt, al der var ret stor
Forskel mellem dem, beslutlede de, forinden de kom frem med deres Ul
timatum, at afvente næste Post fra København for al se, hvad Kongen
resolverede paa Mæglernes sidste UdkasU.
Mæglei nes sidste Ldkast blev efter dets Ankomsl til København drøf
tel i et Konsejlsmøde 14. Juni. Man blev her enig om al antage Udkastet
med nogle mindre Ændringer. I Art. 1 vilde man efter »geschehen sein
mag* have tilføjet efter det sidste Udkast: y>und dahero niemand dersel
ben beiderseits mit einiger veranlworlung, enigeld oder schaden deshalber
beladen, absonderlich Sr. Furstl. Durchl. unterthanen sambt und sonders
wegen dessen, dass sie sich Ihr. Kon. Mat. submitlirel, mit keiner nngnade
angesehen werden «. I Art. 2 skulde skelnes mellem Trittau Amt der
ikke havde nogel med de 300,000 Rdlr. at gøre, og som Kongen uden
videre vilde restituere, og Femern og Amterne Tremsbiiltel og Steinhorsl,
dti vai sat i Pant for 300,000 Rdlr., og til Bestemmelserne om disse
Denne Erklæring skulde ogsaa udsættes til den allersidste Deklaration,
- Den originale Dekl. med Kongens Approbation, Underskrift og Segl, dat. 9.
Juni 1689 (Acta die Alt. Tract. betr. 1687—89). 3 Chr. Vt. Ehr. n/e 1689
(Geh, Reg.). , 4 Rei. fra Ehr. og Br. 18/e 1689.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
